Jens Collin

            Mange gamle moldensere husker sikkert den stille beskjedne mannen som omkring siste århundre-skifte (1900) var postmester i Molde, - Jens Collin. Til daglig stod der ikke stor blest om ham. Som etling av en god gammel embedsmannsfamilie satte han sin ære i samvittighetsfullt å skjøtte sitt posthus. For lille idylliske Molde var han bare postmesteren som holdt sitt postkontor åpent fra klokken 8 til 12 om formiddagen og fra 4 til 7 om ettermiddagen. Ja også om søndagen var postmesteren å treffe på sitt kontor fra 8 til 9 om morgenen. Noen stor bestilling var det vel ikke, og heller ikke byens styr og stell blandet han seg bort i. Han hørte til de stille i samfunnet. Ja folk i byen kunne nok fortelle at postmesteren i lange sene nattetimer gransket gamle dokumenter, skrev av og ordnet sine notater, stillet opp slektstavler og lette fram skjebner som forlengst var glemt. Kanskje smilte folk også litt av denne postmesterens forunderlige lidenskap. Men i den lille krets av genealoger og slektshistorikere som landet vårt den gang hadde var Jens Collin et aktet navn, som stadig ble referert til i litteraturen.
            Til hans samlinger refererer Bastian Dahl i sin bok Molde og Romsdalen. Overlærer Schneider sier i sin Moldebok: "En særlig Tak skylder jeg jeg hr. Postmester Collin for den Liberalitet hvormed han stillede sine rige Samlinger til Romsdals Personalhistorie til min Raadighed". Wilhelmine Brandt sier i forordet til sin bok om familien Benkestok: "- særlig må nævnes hr. Postmester Jens Collin, hvis optegnelser fra Nordlands Amtsarkiv i ganske betragtelig grad har lettet Arbeidet og kastet sikkert lys over forhen dunkle Pungter." Mange var de som skrev til Collin og ba om slektsopplysninger, og beredvillig oste han av sin store viden uten tanke på vinning. Generalkonsul Jacob Finne i Trondhjem skrev og ba om opplysninger om sin slekt. Han fikk en fullt utarbeidet slektstavle til svar. Generalkonsulen skriver så meget forsiktig til en venn i Molde og forteller om Collins store elskverdighet, og sier han: "Postmester Collin har været så venlig at utarbeide et slektsregister for min familie, som i ældre tider boede på Molde. Dette slektsregister fik jeg oversendt i dag. Jeg kjender personlig overmaade lidet til hr. Collin, men har før i tiden kjendt hans familie, som da boede her i Trondhjem ganske godt. Nu ved jeg ikke om man kan spørge hr. Collin, om man kan godtgjøre ham noget for hans arbeide, eller om han vilde betragte et saadant tilbud som en fornærmelse. Nu er da min anmodning til Dem hr. Konsul Gørvell, om De kunde give mig noget råd i så henseende uden at min henvendelse kommer hr. Collin for øre." Men dette var nok unntagelsen. I regelen høstet den gode postmaster ingen lønn for sitt arbeide. Den eneste offentlige paskjønnelse han mottok var da han 4. februar 1899 ble medlem av Det Kongelige Norske Videnskabers Selskab i Trondhjem.
            For å få ett mere intimt billede av mannen har jeg henvendt mig til hans datter postfullmektig Anna Collin, hun skriver :
            "Min far postmester Jens Collin er født i Trondhjem 22. September 1839, søn av oberstløitnant Nils Christian Collin og hustru Anna Christine f Gaarder, datter av provst Gaarder, Alstadhaug i Helgeland. Vor slekt er som så mange slekter kommet til Norge fra Danmark, den første omkring 1670 som oberhauptmann ved Røros kobberverk. Senere var her Colliner i Trondhjem i flere generationer.
            Min fars løpebane blev telegraf og postetaten. For hans far var det meget om å gjøre, at han skulle bli officer, men det blev der ikke noget av. Telegraften var ny i min fars ungdom, og han var med på linjebygning på Vestlannet. Senere ansatt som telegrafist i Kristiansund, derefter Havnvik i Nordland. Der traf han min mor Ingeborg Anna Holst i den meget patrialkalske Dons-gaarden, et milieu fra en lengst svunden tid. Det var morsomt å høre ham fortelle om de dage - om den store gjestfrihet og i mange tilfælde barmhjertighet som der utvistes. Det var dem som fandt asyl der efter skibrud i livet, likesom der var et helt privat gamlehjem. I Donsgaarden stod mine forældres bryllup i 1873. Min far var da ansatt som kombinert telegrafbestyrer og postmester i Hammerfest. Dit reiste de som nygifte. Min mor døde så tidlig - alt i 1885. Vi var 4 søsken, 2 gutter og to piker. Begge guttene døde i Hammerfest, - den siste av difteri som det dengang ikke var noget middel mot. I 1886 forlot min far Hammerfest og flyttet med os 2 smaa- piker og barnepike til Molde, hvor han var ansatt som postmester. Stillingen var ikke embede dengang. For ham var det en herlig overgang å komme fra det barske Hammerfest til det dengang så idylliske lille Molde. Derfra er alle mine barndoms og ungdomsminder. Fra meget tidlig husker jeg at min far satt nede på sit kontor til langt på natt med sit genealogiske arbeide. Det var av veldig interesse for ham, og sikkert bare interessen som drev ham, - ingen tanke på anerkjendelse eller fortjeneste. Jeg husker et tilfelle, hvor en gårdbruker blev hjulpet til å vinne en retssak ved hjelp av og min far gratuierte ham med utfallet. Ja takk svarte gardbrukeren "men dyrt var det". Ja så sa min far, jeg har ialfald ikke fåt en øre for min befatning med saken. Dette nevner jeg som et karaktertrek hos min far. Det var kanske fiere tilfeller med bare "Å gjøre folk en liten tjeneste."
            Min fars syn var lenge meget dårlig, og min søster og jeg tenkte meget på, hvor hans genealogiske arbeide til langt på natt måtte slite på øinene. Fra 60 års alderen måtte han også oppgi det helt. Sine siste leveår hadde han knapt nok gangsyn. Alle de gange vi hørte ham si:"Den som kunne se."
            Som postmand hadde han meget stor interesse for sit distrikt Romsdalen, Langfjorden og "Utensunds", - for å få oprettet nye poståpnerier, landpostbudruter og såkaldte biposter. Han reiste meget. Jeg husker best turene utensunds, antagelig av den grund, at han aldrig brød sig om hvordan veiret var. Det vart mangen gang vanskelig å få folk til å ro sig, men det gikk da godt.
            Min far levet sit liv bramfritt og fordringsløst. Han var av den gamle herretypen, høiremand og meget konservativ - med utpreget rettferdighetssands. Han beste venner var oberstløitnant Ziegler med hvem han spilte sjakk og herrene Widt (far og farfar til fru Klaus Andersen min veninde). De tre spilte sprøite, et gammelt kortspill, som vistnok er gåt av bruk. Ellers var han meget glad i en prat med gamle bønder, og den prat gjaldt gamle dage - jo eldre jo bedre. Men hans dårlige syn i de mange å Ar, da han hverken kunne lese eller skrive, var jo et vemodig indslag. Heldigvis bar han sin skjebne med stor tåfimodighed, og vi leste jo høit for ham og gikk tur med ham.
            Min far hadde en vistnok verdifuld boksamling av meget gamle ting og også "førsteutgaver". Der var ingen skjønliteratur bortsett fra Ossians Heltedigt, Kongespeilet og en gammel Snorre. Det allermeste av samlingen var på historisk og personal historisk omrade. Selv sat han inne med stor kundskap, både hvad Norges- og verdenshistorie angå. Boksamlingen blev solgt lidt efterhvert efter hans død i 1912. Noget blev vel plukket ut i Molde. Senere blev den sendt til statsarkivet i Trondhjem, hvor Koren da var statsarkivar. Han og min far var kjendt fra tidligere år. Koren blev senere statsarkivar i Oslo, og der havnet det vesentlige av boksamlingen og blev derfra solgt tfl indtegt for min søster og mig.
            Min far sluttet i postvesenet i 1904, og omkring den tid var det vistnok hans genealogiske samlinger blev solgt til statsarkivet her. Sine siste leveår bodde han på Vikebugt og senere sammen med min søster og vor gamle husbestyrerinde frk. Petra Nissen, som nok vel errindres av gamle moldensere, likefuldt som hennes kusine og vor omgangsven frk. Petra Vang.
            Min far dode på Vestnes 11. mai 1912. Da dødsarsaken var slag, blev han skånet for et langt sykeleie. Jeg var da ved Molde postkontor. Hans grav er på Molde kirkegård.
            For å utfylde billledet skal også refereres litt av den kronik som står i Romsdals Budstikke 12. mai 1912. Der stå blandt annet:
"Postmester Collins største fortjeneste som postmester i dette distrikt er utvilsomt hans arbeide for landpostbudinstitutionen som han omfattet med særdeles stor interesse. Da han kom hertil var denne institution såvidt begyndt å
røre på sig, og blev lydhør som han var for befolkningens krav, i hans tid sterkt utviklet, således at den ved hans fratreden i det store og hele tat kan siges at være i fuld orden over hele distriktet. Vort distrikt har da også nu et bedre ordnet rutenet end kanskje noget andet. Herved har han været sit distrikt en god mand.
            At han var omfattet med stor kjerlighed av postfolkene i distriktet bevises kanskje bedst av, at disse ved hans fratreden i 1904, fremmødte her i byen og overragte ham en erkjendtlighedsgave, hvorpå han satte megen pris.
            Postmester Collin var sterkt interessered for personal historiske og genealogiske studier, og sat inne med store kundskaber på disse felter. Han store og værdifulde personalhistoriske samlinger blev for en tid siden indkjøpt, vesentlig og overladt Trondhjems Stiftsarkiv som gave".
            En stor tilfredstillelse må det ha været for Jens Collin at hans samlinger, takket være hans ven riksantikvar Kristian Brinch Koren, blev bevaret for kommende slekter. I en minnetale som Conservator Th. Pettersen i 1938 holdt i Det kongelige Norske Videnskabers Selskab over riksarkivar Koren sier han: "at det vesentlig skyldes Korens initiativ at forstander J. Hornemanns og postmester Jens Collins i sin slags enestående samlinger er erhvervet for Statsarkivet i Trondheim".
            Der ligger nu samlingerne og de bestar av:

Liste
over
"Collins samlinger" i Statsarkivet i Trondheim.

Kasset mrk.	Personalhist. opptegnelser vedk. Molde og Romsdal A - H.
Kasset mrk.	Personalhist. opptegnelser vedk. Molde og Romsdal L - O
Kasset mrk.	Personalhist. opptegnelser vedk. Molde og Romsdal P - Ø.
Kasset mrk.	Optegnelser om enkelte større slekter i Molde og Romsdal
Kasset mrk.	Lokalhistoriske opptegnelser vedk. Molde og Romsdal.
Kasset mrk.	Lokalhistoriske opptegnelser vedk. Molde.
Kasset mrk.	Utdrag av kirkebøker for Salten, I.
Kasset mrk.	Utdrag av kirkebøker for Salten, II
Kasset mrk.	Utdrag av kirkebøker for Finnmark I.
Kasset mrk.	Utdrag av kirkebøker for Finnmark II
Kasset mrk.	Utdrag Trondheim overformynderprot nr. 1 og 2
Kasset mrk.	Utdrag Helgeland og Salten sorenskrivers skifteprot. 1.
Kasset mrk.	Utdrag av Helgeland og Salten sorenskrivers skifteprot II.
Kasset inneholdende:	Utdrag av Røros kirkebok 1690-1700, 1720-23.
	Do. av Strinda kirkebok 1727 - 1753.
	Do. av Skogn kirkebok 1748 - 1774 og 1789 - 1804.

Det er desverre ikke meget jeg har hatt anledning til å se av samlingen, bare et kort gjennemsyn av de fire første ka setter. Her har Collin under de forskjellige slekter i et slags kortsystem samlet alt som han har funnet om vedkommendeslekt i kirkebøker, skifteprotolkoller, private kilder o.s.v. Tar vi f. eks. slekten Schelderup som i sin tid var så rikt representert i Molde og Romsdalen finner vi blant annet:
            1730. 1.2. copuleredes i Vestnes Kirke Captain des Armes Joris Nielsen Schelderup og Anne Matsdatter Remmen. (Capitain des Armes var på den tid høieste underoffisers grad).
            13.9 1741: Sluttedes Boet efter Sogneprest Leganger. Her sies: "At Presten salig hr. Erich Leganger tillige med flere fomemme Mend have udgivet til velbåe hrr Johan Kanitz den Caution for en anseelig Summa som måtte udtelles af hr. Capitaine Schjelderup da han kjøpte det nu havende Compani.". (Companiet var det Fannotingske til hvilket Peder Stephan Schjelderup var knyttet fra 1730 til 1763. Han bodde først i Molde, senere kjøpte han garden Flovikholm i Veøy der han døde i 1781)
            24.7.1751. Skifte efter toldbetjent Nils Schjelderup. 1) Arnet Nicolai Schjelderup Fuldmyndig. 2) Jens Schjelderup 18 aar. 3) Christian Schjelderup 14 aar. 4) Birgithe Schjelderup 22 aar. 5) Christine Schjelderup 20 aar.
        Molde Kirkebog 1798 1.11. Capt Schjelderup Fadder til Worm Møllers bam.(Dette må være Peder Andreas Schjelderup. Han var ikke knyttet til avdelingerne på disse kanter, men kjøpte som pensionist Elvsaas gard på Fannestranden).

            Dette er bare noen få spredte notater som jeg tilfeldigvis bar plukket ut.
            Vi finner videre testamenter, eiendomshandler, fødsler og dødsfall som angår familien Schjelderups liv og virke på våre kanter. Alt stoff som var å finne i tilgjengelige dokumenter har Collin samlet og ordnet systematisk. Tanken har vel vært å skrive en slektstavle over slekten Schjelderup, noe han ikke rakk.
            For å gi et tydeligere inntrykk av samlingen har statsarkivet sendt meg avskrift av 10 fortløpende kort tatt ut av samme kassett.
            1. Molde Kirkes Regnskabsbog: p. 20: 1698 14/2 for graven og Klochen til Enevold Iensen - I 0. 8 3.
                                                            p. 20: 1698 23/2 for Do til Do til Kirsten Enevold lensens 1 0. 8 s.
                Molde Tingprt 2 p 56 1696 18/1 Ting på Biørset for Fanne Ott: hvor publiceres Niels Madssons utgifne Skjøde til Envold Jensson på sin forrige iboende Hus og Grund på Molde Ladested bestaaende de Dato 14/4 1694. Molde Eiendom 96.
                Molde Tingprt. 2 p. 61: 1696 1/7 Ting på Røvigen i Fanne ott: hvortil Niels Hanssen Cimber indstefnet Endvold Jensens for begagne Schjelderi på hans Hustru etc.
                Molde Tingprt. 3 pg. 19 1701 19/1 Ting for Fanne Otting hvor publ: Niels Hansen Cimbers Skjøde given Knud Svendsen Skrædder på de Huse som sa. Envold Jensen og hans sal. Hustrues Arvinger på Molde Ladested er tilfalden. Dat Molde 24/12 1700. Molde Eiendom 9.
            2. 1728 12/6 Skifte i Bue efter Jens Aagesen Find. - I boet mødte hans Broder Hans Aagesen Knag på egne og Brodersøns Vegne "og for sin Søster Mein Jens datters vegne." - Denne Mein Jensdatters arvede i nævnte Bo: 1/2 Søsterlod - cfr.
            3. Molde Kirke Regnskabsbog p. 3: Under Dato Molde 8/6 1656 har Oden Aagesen, Lauge Nielsen, Hans Rasmussen, Rasmus Mortensen, Henrich Jansen, Olluf Pedersen undertegnet en Skrivelse til Biskop Bredal vedk: Molde Kirkes Opbyggelse - kfr. Oden Aagesen.
                Synes 1656 2/4 at vaere Heirich Jonsen - og har Willem Joensen ogsaa medunderskrevet.
            4. Romsdal Skifteprt I p 131 - 1683 6/6 Skifte paa Erisfjord hvor udlagt til Christen Jensen i Fosen.
                Molde Kirkes Regnskabs: p. 8 - 1693 3/10 Jens Odensen betalt for sin Værmoders Sara Sal: Christen Jensens grafsted i Kirkegaarden med Ligklæderne - 3 0 8 s.
            5. Romsdals Skifteprt 7 p. 69: 1741 12/8 Skifte i Bue Fiskevær efter afgangne Iver Jensen ibm, hvor Hr Christian lenson fordrer 2 Rd 2 o.
                Romsdals Skifteprt 7 pg. 561: 1750 22/7 Skifte paa Øvre Gule i Vaage Otting, hvor der nægtes aldeles at være noget
skyldig til Hr. Christian lensons Stervboe.
                Romsdals geistl. Skifteprt. p 230 - 1741 6/12 var paa Væstad i Agerøen Gjæld forsamlede Iacob Lund, Provst i Romsdalen og Sogneprst. til Agerø Anders Borch Munthe Comminister ibidem - for at registrere efter velærv. nu sal: Christian Jensen forrige Vicepastor for Boe Menighed - udj Overvær af velædle H. Major Hans Fredrik Fitsens, som vel ikke kunde fremvise nogen plenipotensie
fra vedkommende fornemme Arvinger eller Creditorer, men af Godhed til sin besynderlige Ven Edle og høiagtbare Sgr. Auke Bennikman havde paataget sig at beobachte Optegnelse over Afdødes Efterladenskaber var 1741 9/11 foretaget af Hr. Anders B. Munthe.
                Høstetienden som nys er indtagen var iaar saa slet, at den maatte sorteres i 2 parter. - Af Hafren den som skulde være den bedste af Agerø Sogn - 40 Tdr; Vogoe - 12 1/2 t.; Hustad - 15 1/2, Boe - 3 t.; - tilsam. : 71 Tdr., naar Enkens Del fradrages som er 8 Td 7 Skpr bliver igjen 62 Td. 1 Skp. - Nok fragaar, som sædvanlig svares af Boe Prwst for Tiendetagholdet i Vogø 2 td. - item til Underholdning for Folkene paa Vestad - 13 td. 4 1/2 Sk. - Bliver igjen 46 td. 3 1/2 Sk. som bleve solgte for 6 ort pr. Td.
                Den slette og forfrosne Hafre af Vogø Sogn - 19 td.; Hustad 1 1/2 td. - tilsamm.: 20 1/2 td. - naar Enkens Del fradrages som er 2 td. 4 1/2 Sk. bliver igjen 17 td. 7 1/2 Skp., hvilke 17 td. 7 1/2 Sk. blev vel opbuden tfl hvem der vilde kjøbe, men var saa slet at ingen kunde bruge det. -
                Byg: Af Agerø Sogn - 2 Td.; Vogø - 4 - 7 Skj.; Hustad - I td. - tilsam.: 7 td. 7 Sk., naar Enkens Del fradrages som er 7 1/2 Sk. igjen 6 td. 7 1/2 Sk. hvoraf 6 Td. blev solgt for 10 Ort pr. Td. - 15 Rdr. " - ".
                Bygget af Boe Sogn kunde ikke deles, men blev solgt, og fald da paa denne lod (naar Enkens fradrages) i Penger - 2 - 3 - (< Langer: af Agero og Vogoe Sogner sammen - 12 vog; Hustad - 4 vog; Boe - 6 vog tilsam.: 22 vog, naar Enkens Del fradrages som er 2 vog 2 pd. 6 mrk. bliver igjen - 19 vog << 18 Mrk., vogen beregnet formedelst sin Slethed a I 0 8 s..... 6 - I - 16. Rødskjær: Af Agerø og Vogø Sogner - I vog; Hustad - 2 vog ; Boe - 3 Wg. = tils. : 6 vog, naar Enkens Del fradrages som er 2 pd. 6 mrk., bliver igjen 5 vog 18 mrk. Vogen beregnet a I ort 1 - I - 6 . .Oste og Sildetiende af Agerø Sogn - 9 Rd. 3 o 4 s ; Vogø 8 - " - 2 s; Hustad 3 - 2 - 5 s: Boe I - 1 - 10 = tilsammen 22 Rd. 2 o. 21 s : naar Enkens Del fradrages som er 2 Rd. 2 ort 8 s. bliver igjen 19 - 3 - 13
                Jordegods bestod alene i hans paaboende Gaard Vestad, skyld: 3 Voger fiskes Leje, hvilken tillige med de paastaaende Vaaninger blev ham i dette Aar solgt og skjødet af Præste Enken Madme Bredal for 210 Rdl. og saasom der findes ikke i Skjødet anført Kakkelovneme, solgte tilligemed Vaaningerne, da forstaar vi det ikke anderledes end at vi antager dem separat og findes i Studerekammeret 1 gl. Bilægger - 1 - 1 - "; 1 vindovn i Storstuen - 7 - " " ; 1 Do. i Sengekammeret 1 - 2 - 12 s; 1 do paa Salen - 5 - " - ".
                1742 18/5 Andelen i Boet, hvor Gaarden Wæstad med paastaaende Huser solgtes - samt de fornævnte Kakkelovne - Til Hr. Borch (: Hr. Anders Borch Munthe) - for 245 Rdlr. " - " (se Seddel Vaagø Otting).
                Hr. Christian Jenssen døde 2/11 1741. Vaarfisketienden for Ao. 1742 blev bortsolgt ved Auktion nl:
                376 Voger Rundfisk - vurderet for 70 2 - " solgt a 32 s. - 125 1 - 8
                  15    "     Rødskjær, vurderet for 3 - 3 " - solgt a 49 s. 5 3 - 5
                  22    "     Langer - vurderet for 5 - 2 " solgt a 49 s. I I << - 22 Tils. 142 - 1 - 11
                Høstetiende for 1742 blev Do. ved Do. - nemlig
                8 Td. Byg solgt a 5 o 8             10 - 2 - 16
              50 " bedste Havre solgt a 1 Rd.   50 - " - "
              23 " 7 Skp. ringere Do.a 32 s.       7 - 3 - 20. Tils. 682 - 12
                Langer indsat for 32 s vogen ingen Budet; fisken for 24 s. men heller ingen budet.
                Boets tilfaldne 1/3 Tiendefisk for 1943:
             136 vog Rundfisk a 21 s.                             29 - 3 "
                    samtidig solgt 21 vog 2 pd. 15 mark
                    Langer falden forrige Hosten og opbuden
                    på Auktionen, men da ikke solgt a 36 s. 8 - " - 19
               20 vog Rødskjær                                        4 - 3 - 4

                Afdøde Hr. Christen Jensen havde under Dato Trundhjem 8/8 1740 laant af Aucke Bennikman, negotiant i Trondhjem 350 Rdlr., hvilke 350 Rdlr. han haver lovet en Maaned efter Dato at remittere til min kjære Moder Madme Inger Margrethe Heitike - og havde han stillet i Pant sit Naadsens Aar udj sit anbetroede Kald.
                Ligesaa under Dato Christiania 30/6 1739 givet Bevis for af Bancokasserer Peder Moss i Kjøbenhavn og kalder han sig i dette Bevis "Sognepraest tfl Boe i Romsdalen" - for laante 93 Rdlr.
                Ligesaa under Dato Froens Praestegaard 14/7 1739 for af Hr. Magister David Schiøtte laante 50 Rdlr.
                Boets midler 1137 Rd. 10. 17 s: = Gjeld 1220 - 2 - 11 s.

                Romsdal Skiftp. 6 p. 203: 1721 21/ komparerede j. tilligemed Aage Odesen og Iens Ifuersen paa Molde Ladeplads
for at skifte eftr. sal: Johan Joenson mellem hans Enke Margrete Madsdtr samt deres Bøm: 1/ Cathrin a; 2/Maren Margrethe og 3/ Elsebe Johana Johansdtr.
                Til Lagvaerge for Enken og til formynder for Cathrina ansattes Jens Erichson Gran - og for Maren Margrethe og Else Johanna ansattes Bastian Erichson. (Ved Udlægget kaldes Datteren Catrine - Catrine Johansdtr Jonston).
                Registreret Sølv: 5 fladskaftede Skeer v. 151/2 Lod a 1 o. 20 s. =7 - " - 10; 5 do. v. 14 1/2 Lod a 44 s. 6 - 2 - 14; 1 Stob v. 8 Lod a 44 s = 3 - 2 - 18; 1 Do. v. 4 1/2 Lod a 44 s. 2 - " - 16 s.; 1 Ktd. mrk: I.I.S.T.M.M. d. v. 46 1/2 Lod 21 - I - 6 s; - 1 Do. mrk: I.I.T.M.M. D. v.73 Lod 33 - 1 - 29 s. = 1 Do. v: 40 Lod a I o. 20 s. - 20 " - 16 - 1 Do. 33 Lod. 15- " - "; 2 Sølf Bæger mrk: I.I.S.T.M.M. d. v. 19 Lod 8 - 2 - 20; 2 Do. med samme Mærke v. 13 1/2 Lod a 44 s. 6 - " - 18 s; 2 Do. mrk. MC.S.L.M.R. d. B. v. 101/2 Lod - 4 - 3 - 6; 1 Do. mrk. R.M.S v. 7 Lod a I ort 20 s. 3 - << - 20; 1 Do. v. 4 Lod mrk: I.O.S. a 1 o. 20 - 1 3 - 8; 1 Sølvskaal m. M.M.S.H.A. d. v. 16 Lod a 44 7 - I - 8; 6 Sølvskeer mrk: I.I.S.T.M.M. d. a 18 Lod a I o. 20 - 8 - 1 -" ; 6 fladskafted do. 16 1/2 Lod - 7 - 2 - "; 6 Do. 151/2 Lod a 44 - 7 - " - 10 s; 6 Do. v. 17 L: a I o.20 s. = 7 - 3 - 4 s.-, 35 flade Kiole Knapper - 17 1/2 L . - 8 - 2 - <<; 37 runde Do. v. 171/2 Loda I o. 20 s.= 8 - " - 2 s. registreret Messing, Kobber, Tin, Jernfang, Sengklæder, Linklæder.
                1 Marketsbod tilligemed 1 liden Bagbod - 8 Rd. " ; 1 Nøst i Osen 3 - " - "; 1 Saug staaende paa Gaarden Mielve som den sal. Mand hafuer opbygt med Saug-
blad, Trosse og al behørig Redskab 20 - << - "; Nogle Huse i Boe for 50 - " - "; (Saugen paa Mielve udlagdes til Jørgen Kastenbroch i Bergen).
                Sal: Mads Clausens forhen iboende Huse og Grund som bestaar i en Stue, 2de Siøboer, 1/2 parten udi et Ildhus og Hageplalds saavidt som nu forefindes og indhegnet er - 120 Rdlr. (Husene i Bo. udlagdes til Enken.)
                Enkens iboende Huser, som bestaar i 2de Stuer, med Kakkelovn, et Ildhus med vedmuret Bryggepande samt Ragerovn en anden Boe med Loft over en Fiøs og 1 løe samt Kohus og Svinhus med halfparten udi en Kværn og Hus med 2de Markisboer og 1 Sval ved Claus Mickelsens Nøst samt med tilhørende Haugepladser, som nu forefindes og indhegnet - 200 Rdr.
                Jordegods: 4 pd. 23 mrk. fiskes Leje udj den Gaard Mielve med Bøxel Rettighed over 3 v. I pund - 83 Rd. 2 o. 1 pd. Do. udj Ista med Bøxel 12 Rd.; 1 Vog do. med Bøxel udj Ellingsgaarden 18 - " - "; I Pund do. med Bøxel udj Bachen - 12 Rd.
                "Johan Hysing paa Margrethe Michaelsdtr.s Vegne fordrede for indestaaende Arveparter, som sal. Johan Johansen (sic) var formynder for 107 Rd. 1 o. 23 s. med deraf gaaende Renter fra den Tid sal: Johan Jonson Værgemaalet har antaget som beløber sig til 106 Rd. 2 o. 15 s. Jens Gran paa Enkens Vegne dertil svarede at efterdi afg : sal : Johan Jonsen som Formynder haver efter Lovens
Anledning Beholdt Myndtlingen til Bæste den største Del af det bæste Løsøre, som kun tjenlig eragtede, at Myntlingen i fremtiden kunde saette Boe med end paastod bemelte Jens Gran at Stervboen for Rettens Befrielse maatte erlægges og hvor her paa Tillige med Johan Hysing Skifteforvalterens Kjendels begjærendes. - Blev da saaledes, decideret: Efterdj Lovens pag 566de Articull 20de tillader en
formynder at indeholde af sin Myndings arfueligen tilfaldne Løsøre saameget som farnødent kan eragtis at sætte Boe med saa sees ei billig at Stervboet til den av Johan Hysing pretenderede Renters ganske Summa bor være ansvarlig, men findes den halve Del af forberørte Prætension som er 53 - I - 7 1/2 bor gaatgjøres. - Bliver Margrethe Michelsdtrs. ganske fordring hvortil af Stervboet skal gjøres
udleg naar hende vorder decorteret for det, som kun (!) haver bekommet Tid efter anden hos sin Formynder dend Summa 14 Dal. 3 o. 9 s. ligeledes for den ottende Part udj Mjelve efter Skiftebrevet af Dato 30/ 1703 - 10 Rd. og en 32 Part efter Skiftebrevet af Dato 1/6 97 2 1/2 Rdlr. blive den Summa 133 - I o. 7 s."
                Boets hele formue 1010 Rdr. " - 18 s.; Gjeld 261 - 1 - 21 s. lgjen til Deling 748 RI. 2 o. 21 sl = heraf Enken 374 - 1 - 10 1/2; hver Datter 124 - 3 - 31/2 s. Enken udlagdes Halvparten i hendes iboende Huser og Grund - 100 Rdr. -, 2 Pund 11 1/2 mrk. Jordegods, i Mielve - 41 -3 - "; 12 mrk. fiskes Leje i Istad - 6 - " - "; 1/2 pd. do. udi Bakken. - Catarina Johansdtr. Jonston udlagdes sal. Mad. Clausens for iboende Huse - 120 r.; - Maren Margrete og Elsebe Johann,udlagdes hver 1/4 Part i Husene sammen med Moderen 50 " - ", 1 pd. 5 3/4 mrk. Odelsjord i Mjelve 20 - 3 - 12 s.; 6 mrk. i Istad 3 - " - "; 6 mrk. i Backen - 3 - - ".

                (Dette skifte har adskillig lokalhistorisk interesse. Johan Joenston var en velstaende trelasthandler i Molde av britisk opprinnelse. Hans datter Maren Margrethe ble gift med Jacob Friis hvis avkom fremdeles bor i Molde, familiene Dahll og Owren. Datteren Elsebe Johanne ble gift med tidligere nevnte kaptein Peder Stephan Schelderup, og disse to har avkom spredt over hele fylket. I Molde frøken Sigrid Schjelderup. For Mjelvagårdens saga har skiftet også sin store interesse.)
                Jon Jonsen havde i 1670 været med at skifte efter Mariette Jorrisdtr. Non - han levede endnu 1690, se Seddel Mariete Jorrisdtr. Non. - identisk med Jon Johnston.
                Jon Joensen Schaat - levede 1680-90. se Schaat.
                En Jon Jonson residerede paa Molde 1689 - se Johnston. Disse formenes at have Tilnavnet Jonston og Skot (Schot - Schaat).
                Molde Kirkes Regnskabsbog p. 4: Actum Molde 2/4 1656 har Willem Joensen*) m. Fl. underskrevet et Forløfte til Vedø Sognepraest om Løn til ham for at forrette i Molde Kirke cfr. Ouden Aagesen.
                1725 9/2 Skifte sluttet efter Povel Olsens (i Lillefosen) d2 Hustru Anna Ruberg og observeres af det at Sr. Christopher Jortsen paa sin Broder Sr. Niels Jortsens Vegne hvis tilstand er bekjendt var Stervboet skyldig 969 R. 12 s. som til Lieutenant Abel blev udlagt i hans Kjærstes hos hr. Povel Olsen indestaaende arv. kfr. Seddel Munch.
                Romsdals Skifteprt. 8 p 602: 1758 12/10 Skifte paa Kyllingen i Romsdals Otting, hvor S r. PouI Irgens fordrer
                 Molde Skifteprt. 1 p 222: 1758 24/2 Skifte paa Molde eftr. Sr. Anders Olsen, til hvilket Boe Sr. Poul Irgens paa Lesje Verk skyldte 299 - 2 o.

                I kasetten "Opptegnelser over større slekter i Molde og Romsdalen" finner vi noteringer vedkommende Audun Aagesens slekt og dens mulige forbindelse med Aspøyslekten påi Nordmøre. Slektene Myhlenport, Ravn, Møller, Ræder, den Romsdalske gren av Muntheslekten, opptegnelser vedrørende Reknes o.s.v.

Ja dette var en ganske liten smakebit av Collins samlinger. Resultatet av en flittig og samvittighetsfull manns livslange
arbeide. Alle som interesserer seg for, og arbeider med genealogi og lokalhistorie vil ha stort utbytte av å studere samlingen, og ofte spare meget arbeide.
Nu er det jo så at samlingen ligger vel forvaret i Statsarkivet i Trondheim, og veien dit er ofte lang og brysom for oss som bor på disse kanter. Skulle det derfor ikke være en tanke at man fikk en avskrift av den del av samlingen som vedrører Molde og Romsdalen, Avskriften kunne så oppbevares i Molde og Bolsøy folkeboksamlinger tilgjengelig for det interesserte publikum.
Nøisomhed oktober 1955.
Con Mowinckel.

Svar: Utvilsomt!
Molde 19/11 1955
Redaksjonen.

*) Skal Navnet være "Jonston) - og denne Willum Jonsen være af Familien Johnston, som muligens oprindelig hedder Skaat eller
Schaat eller Schot? Familien "Erichsen" (Fornavne Bastian, Erik) synes også være beslægtet med Johnstons.