Moldeglimt |
Herredagen i Bud
DN Nummer:
645. Dato: 11 Juni 1533. Sted: Throndhjem.
Sammendrag: Erkebiskop Olaf af Throndhjem underretter Hr. Esge Bilde, Hövedsmand
paa Bergenhus, om at det i Kjöbenhavn c. 25 April forsamlede danske Rigsraad
har meldt ham Kong Fredriks 10 April indtrufne Dödsfald og opfordret ham til at
sammenkalde en almindelig Herredag i Norge for at forhandle Rigernes
Anliggender, hvorfor han har berammet et Möde i Bud i Romsdalen til 15 August
förstkommende,
i hvilken Anledning han beder Hr. Esge at indfinde sig, at befordre videre de
ham af Erkebispen tilsendte Breve, at lade udnævne de bedste Mænd i Stavangers
og Bergens Stifter til at möde samt at sörge for Tilförsel af Proviant fra
Bergen; han forklarer Sammenhængen med nogle Tydskeres og Hollænderes Handel i
Throndhjem dette og det foregaaende Aar samt lover at være Hr. Esges Ombudsmand
i Nummedalen (Namdalen) behjælpelig med Inddrivelsen af hans Tilkommende.
DN Nummer:
648. Dato: 4 Juli 1533. Sted: Bergen.
Sammendrag: Biskop Olaf (Thorkelssön) af Bergen takker Erkebiskop Olaf af
Throndhjem for det den foregaaende Dag gjennem Hr. Esge Bilde modtagne imödekommende
Brev, men henstiller efter Samraad med Hövedsmanden, Lagmanden og Byens Raad
til Erkebispens Overveielse, om ikke det til Bud i Romsdalen 15 August berammede
Herremöde heller bör afholdes i Bergen, som han selv og Hr. Esge ikke uden
Fare kunne forlade under den nuværende Feide mellem Holland og Hansestæderne.
DN Nummer:
649. Dato: 4 Juli 1533. Sted: Bergen.
Sammendrag: Lagmanden og Raadet i Bergen erkjende Modtagelsen af Erkebiskop
Olafs Brev angaaende det til Bud i Romsdalen berammede Herremöde, hvilket de af
mange Aarsager, som Biskop Olaf af Bergen formentlig nærmere vil forklare, ikke
tröste seg til at besöge, hvorimod de ville findes villige til at möde paa et
andet, mere beleiligt Sted.
DN Nummer:
650. Dato: 5 Juli 1533. Sted: Bergenhus.
Sammendrag: Esge Bilde erkjender Modtagelsen af Erkebiskop Olafs Brev
angaaende det 15 August til Bud i Romsdalen i Anledning af Kong Fredrik I.s Död
og efter det danske Rigsraads Begjæring berammede Herremöde, hvortil han erklærer
sig villig at möde, naar han erholder det norske Rigsraads Leide; han lover at
besörge Erkebispens övrige Breve videre, beretter om de tydske Kjöbmænds
Svar paa dennes Skrivelse og beder ham og Hr. Nils Lykke ved Breve at bevæge
Indbyggerne af Nummedalen (Namdalen) til at udgive den paabudne Landehjælp,
hvorfor de have vægret sig.
DN Nummer:
652. Dato: 20 Juli 1533. Sted: Loppen. b.X s.694
Sammendrag: Hr. Vincents Lunge erkjender 14 Juli 7 Sömile vestenfor Vardöhus
at have modtaget Erkebiskop Olafs Brev med hans Tjener Olaf Bagge, hvoraf han
erfarede Kong Frederiks Död og Erkebispens Indkaldelse til Herredag i Bud i
Romsdal 15 August, hvortil han lover at indfinde sig; han omtaler sine
Forhandlinger i sit Len Finmarken med Erkebispens Prester og Sædesvende og
forklarer, at Vardehus Slot nu er bedre forsynet i alle Henseender end
nogensinde forhen, og önsker, at det samme var Tilfældet med Rigets övrige
Slotte.
DN Nummer:
654. Dato: 22 Juli 1533. Sted: Sem
Sammendrag: Sex Lagrettemænd af Raabygge Skibrede (paa Vestfold) gjöre
vitterligt, at Almuen dersteds paa Grund af truende Fiendtligheder og for Indhöstningens
Skyld ikke kan indfinde sig til Herredagen i Romsdalen, hvorfor den har bedet
sin "Husbonde" Erik Ugerup, Hövedsmand over Tunsberg Len, at melde
dens Forfald; den erklærer sig enig i, hvad Rigsraadet beslutter, og beder om
at beholde sine gamle "Privilegier" men beklager sig over den
Brevlösning,
deres Provst forlanger, og som er höiere end andensteds i Riget.
DN Nummer:
656. Dato: 24 Juli 1533. Sted: Sem.
Sammendrag: Tolv Lagrettemænd i Arendals Skibrede (paa Vestfold) gjöre
vitterligt, at Almuen for nærværende Tid ikke kan indfinde sig til Herredagen
i Romsdalen, hvorfor den har bedet Hövedsmanden over Tunsberg Len, Erik Ugerup,
at melde dens Forfald; den erklærer sig enig i Rigsraadets Beslutninger og önsker
at beholde sine gamle Privilegier men beklager sig over Brevlösningen til
Provsten, der er höiere end andensteds i Norge.
DN Nummer:
657. Dato: 25 Juli 1533. Sted: Sem
Sammendrag: Sex Lagrettemænd i Slagens Skibrede (paa Vestfold) gjöre
vitterligt, at Almuen for Tiden ikke kan indfinde sig til Herredagen i
Romsdalen, hvorfor den har bedet Hövedsmanden i Tunsberg Len, Erik Ugerup, at
melde dens Forfald; den samtykker i Rigsraadets Beslutninger og önsker at
beholde sine gamle Rettigheder men beklager sig over Brevlösningen til Provsten,
som der er höiere end andensteds.
DN Nummer:
658. Dato: 25 Juli 1533. Sted: [Sande?]
Sammendrag: Fem Lagrettemænd i Sande Skibrede (paa Vestfold) erkjende, at
Almuen dersteds har modtaget Indkaldelse til Herredagen i Romsdalen, men da den
for Indhöstningens Skyld ikke kan möde, har den bedet ærlige og velbyrdige
Mand Erik Ugerup at gjöre Undskyldning for den; imidlertid samtykke de paa
Forhaand i "Danmarks" Rigsraads og (Norges) Indbyggeres Beslutninger.
DN Nummer:
659. Dato: 25 Juli 1533. Sted: Tunsberg. b.X s.703
Sammendrag: Jon Jonssön (Pakke), Lagmand i Tunsberg, erkjender i Brev til
Erkebiskop Olaf Modtagelsen af hans Indkaldelse til Herredagen i Bud i Romsdal,
hvortil han dog paa Grund af Alder og Sygdom ikke kan komme; ikke heller tröste
Tunsbergs Borgere sig til at indfinde sig, da enhver er optagen med sine
Forretninger, medens Lübeckerne "ligge for Dören" og plyndre fra
Hollændere, Bönder og Borgere.
DN Nummer:
660. Dato: 27 Juli 1533. Sted: Sem.
Sammendrag: Sex Lagrettemænd i Vaale Skibrede paa Vestfold gjöre
vitterligt, at Almuen under de nuværende Omstændigheder ikke kan komme til
Herredagen i Romsdalen, hvorfor den har bedet Hövedsmanden i Tunsberg Len, Erik
Ugerup, at melde dens Forfald; den samtykker i Rigsraadets Beslutninger og önsker
at beholde sine gamle Rettigheder men beklager sig over den uforholdsmæssig höie
Brevlösning til Provsten.
DN Nummer:
662. Dato: 29 Juli 1533. Sted: Akershus.
Sammendrag: Erik Gyldenstjerne (Hövedsmand paa Akershus) undskylder sig hos
Erkebiskop Olaf, fordi han ikke kan indfinde sig til Herredagen i Romsdalen, da
Forholdene ligeoverfor Lübeckerne, Hollænderne og Svenskerne ere usikre, og
han heller ingen Underretning har om, hvorledes det danske Rigsraad har stillet
sig til de förstnævnte; han har efter Erkebispens Begjæring paalagt hver
Skibrede at sende 3 Mænd til Herredagen, hvilket de dog have negtet at gjöre
af Hensyn dels til de urolige Tider, dels til Indhöstningen, og ei heller kan
Biskop Hans (Reff) indfinde sig paa Grund af Öiensygdom.
DN Nummer:
664. Dato: 1 August 1533. Sted: Ask.
Sammendrag: Biskop Olaf (Thorkelssön) af Bergen underretter Erkebiskop Olaf
af Throndhjem om, at han paa Grund af Sygdom ikke kan indfinde sig til Herremödet
i Bud i Romsdalen, og beder ham drage Omsorg for, at de gamle Kirkeskikke igjen
maa blive indförte; da Hr. Esge Bilde ikke længe vil forblive paa Bergenhus,
anser han det heldig for Kirken, om Hr. Mogens Göyes Sön Albert, der er bleven
gift med Hr. Otte (Rosenkrantz´s) Datter og har Arv at indtale i Norge, kunde
erholde Slottet efter ham.
DN Nummer:
671. Dato: 28 August 1533. Sted: Bud.
Sammendrag: (Hr. Vincents Lunges) Optegnelser paa en Del Sager, der skulle
behandles paa Herremödet i Bud i Romsdalen, supplerede med en Del lignende (hidhörende
fra Esge Bilde?) og et Par andre (fra Erkebiskop Olaf ?).
DN Nummer:
672. Dato: [August 1533?] Sted: [Throndhjem?]
Sammendrag: (Erkebiskop Olafs?) Optegnelser paa Sager, han agter at bringe
paa Bane, formodentlig paa Herremödet i Bud i Romsdalen.
DN Nummer:
673. Dato: [August 1533?] Sted: [Stavanger?]
Sammendrag: (Biskop Höskuld af Stavangers?) Optegnelse paa Sager, som
formodentlig
agtes omtalte ved Herremödet i Bud i Romsdalen.
DN Nummer:
717. Dato: 4 Septbr. 1533. Sted: Bod.
Sammendrag: Det Norske i Bod i Romsdalen forsamlede Rigsraad opfordrer Kong
Gustav af Sverige til at lade fuldmægtige Afsendinge möde ved den til næstkommende
St. Hansdag i Kjöbenhavn i Anledning af Kong Frederik I.s Död berammede
Herredag, hvorom ogsaa det Danske Rigsrsaad antages at have underrettet eller
ville underrette ham, da mange vigtige Sager ville blive forhandlede, der ogsaa
ville kunne angaa Sverige.
DN Nummer:
1111. Dato: 5 Septbr. 1533. Sted: Bod. b.II s.821f
Sammendrag: Fru Ingerd Ottesdatter (Römer), Hr. Nils Henrikssöns Enke,
oplader Giske og Giske Gods i Romsdalen og Söndmöre til Jomfru Karine
Alfsdatter. (jfr. No. 1114. 1125.)
DN Nummer:
718. Dato: [4? Septbr. 1533.] Sted: Bod.
Sammendrag: Det Norske Rigsraad, forsamlet i Bod i Romsdalen, samtykker ved
Brev til det Danske Rigsraad i den til Kjöbenhavn förstkommende St.
Hansdag i Anledning af Kongevalget efter Kong Frederik I.s Död berammede
Herredag, uagtet det ikke forud har været kaldet til at fatte Beslutning om
Fastsættelsen deraf, sender Afskrift af et Brev det i Anledning af Herredagen
har tilskrevet Kong Gustav i Sverige, og erklærer med Hensyn til Slotslove og
Len at ville rette sig efter Landets gamle Skik.
DN Nummer:
560. Dato: 10 April 1534. Sted: Bergen
Sammendrag: Rigsraaderne Biskop Olaf af Bergen og Hr. Vincents Lunge, Høvedsmand
paa Vardøhus, meddele Biskop Amund af Færø og Lagmanden Anders Guttormssøn
samt menige Almue sammesteds, at den i Bod i Romsdalen c. 8 Septbr. efter Kong
Frederiks Død afholdte Herredag har besluttet, at Færøerne herefter skal henlægges
under Bergenhus og Befalingsmanden sammesteds Hr. Esge Bilde, til hvem alle
Afgifter skulle erlægges, og ikke til de to Hamborgerkjøbmænd Jacob
Wullenweber og Thomas Köpping, der en Tidlang have havt Forvaltningen uden
Samtykke af Rigsraadet og til Landets og Handelens Skade.
DN Nummer:
579. Dato: 8 Septbr. 1535. Sted: Throndhjem.
Sammendrag: Erkebiskop Olaf af Throndhjem meddeler Biskop Ove Bilde
af Aarhus, at der i Bod i Romsdalen blev aftalt at holde en Herredag i
Throndhjem ved
Midsommerstid i indeværende Aar til Foretagelse af Kongevalg, men da den paa
Grund af Krigen ikke har kunnet finde Sted, er han ved Brev og Bud kommen
overens med Rigsraadets øvrige Medlemmer om at vælge Hertug Christian til
Konge, for at Norge og Danmark som hidtil kunne blive sammen, hvorfor han nu
anmoder Biskop Ove om at være Norges Talsmand hos Kongen.