Aaseth

Gift 1788 med Anne Martha Stephensen ( 1755 -     )
a. Erich (1789 - 1804)

Død ca. 1795

Fra Molde bys historie bd. 1 av Niels de Seve
Skipper Ezekiel Aaseth bodde i Molde og var gift med søster av Claus Stephensen.  I 1790 lå han i Irland med trelast, skuta var lekk og reparasjoner meget kostbare, så han reparerte bare det nødvendigste. «Det gjør meg vondt å innberette at skipet er i slett forfatning», rapporterte han til rederen.  Frakt var ikke å få i Irland, så han dro til Liverpool. «Skulle jeg gå hjem nå, blir mitt tap altfor stort.» I Liverpool sluttet han frakt til Genua og Livorno; han skulle ha 100 pund og selv bære alle utgifter. «Jeg skal, om Gud vil, være ferdig til å gå herfra 10. november, men jeg må dessverre meddele Dem at alle mine folk er bortrømte, så jeg er nå alene ombord».  De engelske matrosene i handelsflåten ble ofte presset til krigsflåten, så norske matroser ble budt store hyrer på engelske skip, oppimot det dobbelte av norske hyrer.  Men Aaseth hadde et håp der han lå i Liverpool med en ikke særlig lønnsom frakt foran seg og helt uten mannskap: «Jeg håper at krigen snart bryter ut mellom England og Spania, så skal vi, med Guds hjelp, fortjene hva vi forliser nå.» - Aaseth kom ikke av gårde til Middelhavet.  Første hindring var at de som hadde fraktet skipet, protesterte da de fikk se det. «Her blir ikke tørt brød å fortjene med mindre skipet er i skikkelig stand.» Så måtte han ta opp lån mot pant i skuta og få reparert.  Men da han skulle ut fra Liverpool, møtte han svær sjøgang like utenfor, gikk på grunn med losen ombord, måtte losse varene og gå i dokk. «Skjebnen er meg ganske ublid.» Fra rederen hørte han ingenting.  Han hadde bedt om penger, bedt rederen forstrekke hans kone med litt penger og spurt om forbindelser i Holland som han kunne trassere på.  Det ble den danske konsulen som hjalp ham med den nye reparasjonen.  Skipet var nå belånt til øverste grense med 10 % bodmeripremie, men det var iallfall i god stand.  Det gikk et par bra turer mellom England og Kontinentet.  Men så, på tur fra Rostock til Liverpool, drev kontrari vind ham til Risør.  Der gikk han på grunn, måtte losse lasten og reparere.  Avslutningen på turen er ukjent.  Sikkert er at det ble brudd mellom skipper og reder.  Aaseth kom tilbake til kone og barn i Molde i 1793, kjøpte en liten brigg, dro med vanlig klippfisklast til Barcelona, og derfra helt over til Vestindia.  På den reisen døde han.  Briggen var beheftet med så mye gjeld at det ikke ble noe til overs til dødsboet, hverken for skip eller for frakt.

Fra hele denne særmerkte sjøfartsperioden i Moldes økonomiske historie, er brevene fra Ezekiel Aaseth de eneste forretningsbrev som er kjent.  De er ikke skrevet til en Molde-reder, og de forteller om seilinger og forretninger som er uheldigere enn vanlig var.  Men de gir oss riktige forestillinger om en del av en skippers oppgaver, og om hvilke opplevelser både skipper og mannskap kunne møte når de seilte i internasjonal fraktfart.

Om skipperne var de viktigste personer i sjøfartsnæringen, så var matrosene de fleste, også i Molde.  Under folketellingen i 1801 bodde det 4 skippere, 3 styrmenn, 2 skipstømmermenn og 17 matroser i byen.  Her er bare tatt med sjøfolk i utenriksfart.  Skipper Aaseths bekymringer da han lå mannskapsløs i Liverpool, forteller at matrosene ikke var stabile ombord på hjembyens skuter heller, men skuter som regelmessig lå hjemme om vinteren, hadde likevel lettere for å beholde mannskapet.

Ezechiel Aaseth

Kilde: Collin

Ezechiel Aaseth

Kilde: Collin

P. Leth Øvre
Ezekiel Aaseth
Peder Holst
Erich Røring

Kilde: Collin

Ezechiel Aaseth
Abraham Schielderup
Anne Martha Stephensen
Sara Maria Lund
Daniel Stephensen

Kilde: Collin

Ezechiel Aaseth 

Kilde: Collin

Ezechiel Aaseth
Anna Martha Stephensen
Jens Borch

Kilde: Collin

Molde skifteprt. N2 p. 261 : Under dato Øster Risøen 30/3 1792

T. Aphelen
Ezekiel Aaseth

Kilde: Collin

Peder Jalles
Peder Grindberg
E. Aaseth

Kilde: Collin

Ezekiel Aaseth
Anna Martha Aaseth
Erich Aaseth
Christian Resch
Claus Lund Stephensen
Henrik Øwre
Lorentz Mathiessen
Anders J. Luth

Inskripsjoner:
J.B.B.K

Helene Sophie

Molde Skifteprt. N2 p. 258 - 1796 8/9 blev efter at Skifteforvalteren med Vished underrettet om Skipscapitaine Ezekiel Aaseths dødelige Afgang paa sin udenlandske Reise i Vestindien i den Afdødes Gaard her i Byen foretagen Registrering  etc. mellem hans Ægtefælle Madame Anna Martha Aaseth og deres i Ægteskab avlede eneste Søn  nemlig Erich Aaseth 7 aar gl. tilstede Enken Laugverge Hr. Christian Resch saavelsom den for den umyndige opnevnte Formynder Kjøb og Handelsmand Hr. Claus Lund Stephensen.

Afdødes Hjemmelsbrev til Vaanegaarden var datert 25/9 1788.
Registreret 4 stk. brugte Spiseskeer med aflangt Blad ? med Bokstaverne J.B.B.K.
Registrere Løsøre til Beløp 73 Rd 3sk. Boets Vaanegaard med Grund ifolge forbemelte i Boets forefundne Hjemmelsbrev af 25/9 1788 taget til Indtægt og taxeret til 200 Rd.
Hospitalforstander Henrik Øwre, paa Rechnæs Hospitals Vegne, fordrede efter afdødes til samme udstedte Panteobligasjon - 200 Rd.
Enken anmeldte at have bekommet tilforladelig Efterretning om at Styrmand Lorentz Mathiessen havde bragt hendes Sal,- Mands Skib med en Ladning Sukker til Amsterdam og deretter gaaet med Skibet til Altona, men har ei kunnet erholde mindste Riktighed hverken fra Skib eller Fragt, vel havde hun hørt, at der var taget Bodureri? paa Skibet, men hvor fort eller paa hvad Maade Bodmeriet skulde betales, derom havd hun ikke minste Kundskab.
Under Dato Molde 31/12 1796 udstedtes Proklamation til Credi- og Debitorer ? Bergenske Tidende og Altonaigte Mercur, men desuagtet erholdt hverken Enken eller Skifteretten mindste underretning fra Styrmand Mathiessen, saa at det formodedes, Skibet med saamegen Gjeld var beheftet at intet hverken fra Skib eller fragt blev tilovers for Stervboet, hvis Uformuenhed heller ikke tillod at anlægge Søgsmaal imod Styrmand Mathiessen til Regnskabs Afleggelse, ligesom der der heller ingen kundskab erholdtes, hvor eller paa hvilket sted han var at finde, hvorfor Enken deklarerede at hun saa seg nødsaget at renonsere paa de Pretentioner hun ellers kunde have baade Skipet og Ladningen eller fragten; Men imidlertid Skiftet derpaa indløp til Skifteforvalteren en Skrivelse fra Hr. Anders J. Luths oaa Søndmøre dateret Noere Nes 13/3 1797 ?: "efter mange gode Løfter af Ezekiel Aaseth blev han antaget af mig til Skipper at føre mit tilhørende Galeasskib Helene Sophie kaldet i aaret 1790, samme Tid kjøbte Skipper Aaseth af mig 1/4 Part i Skibet den Summa 500 Rigsdaler dansk Curant, som blev ham betroet efter den mellem os oprettet skriflig Contract, forudskaffede ham al fornøden Underretning af Futaliv og 60 Rd. i Penge, seilte saa fra mit Hjemsted Norre Ness med Skibet op til Trondjem og derfra med Bord til Neury i Irland, siden den Tid ikke faet mit Skib tilbage eller Personnen indfundet sig hos mig for at give nogen Rede for hvad han var betroet" etc.
Enken med Lagværge har ved forevisningaf dette Brev modsagt ganske og aldeles dette Krav som urigtig og ikke med mindste bevis geleidet, ? Enken deklarerede at naar der blev givet nøiagtig Regning over hendes Sal. Mand og Hr. Luths Mellemværende blev denne andre upaatvivlig skyldig Stervboet langt større Sum end han nu fordrer, hvilket hun ofte af hendes Sal. Mand sagde at have hørt med Beklagelse over Hr. Luths uredelighed og at han ikke engang vilde besvare de Breve hendes  Sal. Mand tilskrev ham angaaende det af Luth anførte Galeas Skib Helene Sophia, hvorover bemeldte hendes Mand maatte baadeaf sin egen Pung og ved Bodmeri - Laan besørge Skibets Udgifter alene, saa at hendes pretentioner paa Luth blev derover betydelig og som han bedst selv maa være bekjendt, men da hendes Sal. Mand ei har ladet blive tilbage andet af deres mellemværende, end alene nogle mellemværende ? Copier af de Breve han fra forskjellige Steder har tilskrevet sin Medreder, saa kunde hun nu ingen Regning opgjøre paa Stervboets Krav hos Mr. Luth, men producerede alene ovenmeldte Gjenparter som hun forlangede Skifteretten tilført for dermed at bevise baade det urimelige og urigtige udj Hr. Luths fingerede fordringer, hvilke videmerede Gjenparter tilligemed et vedhæftet Originalbrev fra afg. Capitaine Aaseth dateret Operrisøer 29 August 1791 lyder saaledes " - etc
Skifteretten frifandt Stervboet for Luths opgivne Fordring.
Claus Lund Stephensen under Dato 29/4 1798 ? Regning hvorefter han i Desbr. 1797 har indtrækket Stervboets Tilgodehavende hos Mesrs Wan Hermel af Marchant i Amsterdam med Løn 1480 - 3 - 20, hvorfra Praroron og sats 14 - 3 - 6 er 1466 1466 - 0 - 14 og efterFradrag af det Tilkommende for Varer etc. - tilkom Stervboet hos ham - 1247 Rd. 2 - 17  ? Auktionsud?ngendet af Løsøret og Gaarden - 360 Rd 10 sk. altsaa Boets Indtægt 1557 Rd 3o 3 sk. Boets Gjæld og ? 395 Rd. 2o - bliver igjen ? Bo - 1167 - 1 - 3 - hver arving tilfaldt 581 Rd 13 1/2 sk.. Skiftet sluttet 23/4 1798

Kilde: Collin

Ezechiel Aaseth
Anna Martha Aaseth
Erich Aaseth
Christian Resch
Claus Lund Stephensen.

Kilde: Collin

Skipper Aaseth
Hr. Luytkis

Kilde: Collin

Claus Lund Stephensen

Kilde: Collin

Ezekiel Aaseth
William Allan d.y.

Kilde: Collin

 År

Nr

Eier/beboer

Bygninger

Tax.

Verdi rd.

1767

114

Hospitalforstander Hans Stub

1 vaane Huus

N1

300

1 Side Bygning

N2

100

1 Søe Boed

N3

60

1 Dito

N4

40

500

1773

114

Andreas kjøpt og bor i dette hus, mad^m Stub har flyttet til nr. 34

1774

114

utgår en Søeboed, under nr 4, der er nedrevet.

N4

1777

108

Consumptions-Skriver Andreas Larssen død, Mathias Bahman

1 vaane Huus

N1

200

1 Side Bygning

N2

100

1 vaane Huus

N1

300

1 Side Bygning

N2

100

1 Dito 

N3

90

1 Søe Boed

N4

70

500

1781

108

Consumptions-Skriver Andreas Larssen død, huset kjøpt av Mathias Baman.

1786

108

Mathias Baman død, huset kjøpt og beboes av toldbetj, Peder Holst.

1787

100

Byfoged Peder Leth Øwre

En Vaaen Bygning af tømmer, 2 Etager med torve Tag

N1

200

En Dito side Bygning 2 etager med Dito Tag

N2

100

En mindre Dito bestaaende af en stue, Brende Huus og en Boed

N3

90

En Søe Boed af Tømmer 1 Etage med Torve Tag

N4

70

460