Hans

Jørgensen

Femmer

 Født ca. 1618 i Danmark

gift Gunelle Hansdatter Leth
a. Jørgen Hansen (ca. 1669 - 1732)
b. Hans Hansen f.1674
c. Marie Hansdatter f. 1676
d. Karen Hansdatter (1678 - 1754)
e. Christopher Hansen (1681 - 1728)


Død 1685

Hans Jørgensen Femmer var brukar av Bøen under Torvik fra 1651 til 1685. Han hadde borgerskap i Trondheim. I 1654 kjøpte han  sagbruka i Torvika, på Furset, på Øvre Angvik og i Angvika av enka Maren Hansdatter (gift med tidlegare brukar av Bøen, Jens Søfrensen. Omlag samtidig bøkslet han Bøen og busette seg her. Han har fått det ettermæle at han ble en av de rikeste menn på Nordmøre i si tid. Da han døde etterlot han seg et jordegods på 53 spann på Nordmøre, vel 11 våg i Romsdal og 8 1/2 laup i Nordfjord. I tillegg kom løsøre verdsatt til over 2100 rdl.

Kona hans Gunelle var datter av den rike Trondheimskjøpmannen Hans Leth.

Han hadde 6 barn, her er nevnt 5.

Jørgen var g. 1698 med Kristine Hansdatter Tausan d. 1743. Hun var datter til Tingvollpresten Hans Tausan og enke etter proprietær Jacob Johansen Mechelborg på Kvalvåg.

Hans var korporal og gift med Beret Arntsdatter.

Marie var gift med kjøpmann Friederich Wessling, Kristiansund.

Karen gift med infanterikaptein Christopher Olsen Tønder f. 1660

Christopher gift 1708 med Dorothea Elisabeth Withe (1689 - 1760). Datter til hytteskrivar, senere bruker på Røme i Orkdal.
. Bastian Torsteinsen Withe.

Kilde: Gards- og ættesoge for Gjemnes bind 1 av Nils Tore Leivdal s. 136f
1688

Hans Femmer
Hans Ørbech
Christopher Hansen Femmer

 I 1688 hadde Hans Femmer og arvingane hans fått hand om nesten heile Torvika. Forutan Torvikneset eigde dei da 4 spann og 12 marklag i gaarden. Ved giftarmål vart Hans Ørbech eigar av Femmerparten. Dette jordegodset gjekk over til Christopher Hansen Femmer.

Kilde: Gjemnesboka I s. 129.
Romsdals Skifteprt. I p. 7 : 1677 28/6 

Hans Femmer;

 Romsdals Skifteprt. I p. 7 : 1677 28/6 Skifte i Eidsvog i Erifjord Otting, hvor udlagt til Hans Femmer; 1681 25/10 Skifte paa Hogge i Erisfjord, hvor udlagt til Hans Femmer.

Kilde: Collin
Romsdals Tingbog 3 p. 112 : 1704 20/10

Iver Aslachsøn
Knut Aslachsøn
Knud Baardsøn
Thorfind Baardsøn
Aslach Baardsøn
Jørgen Femmer
Hans Femmer

 Romsdals Tingbog 3 p. 112 : 1704 20/10 Ting for Erisfjord Otting hvor Iver og Knut Aslachsønner stevnet Knud, Thorfind och Aslach Baardsønner for 2 voger fisk Jordegods i den Gaard Sire, som deres fader af Jørgen Femmer haver kjøbt og de formenerRet at indløse. - Instemnte forslaaede at dette Jordegods har ligget saa længe under Hans Femmer at det er bleven denne til Odel etc. Se Erifjord Otting.

Kilde: Collin
Romsdals Amtskopibg I p. 120 : Under Dato Qualwog 29/12 1716

Jørgen Femmer
Hans Femmer

 Romsdals Amtskopibg I p. 120 : Under Dato Qualwog 29/12 1716 siger Jørgen Femmer, "Det er Deres Webst. bekjentgjort hvad Omgang de er holdet med det ved Weyens Fiskevær strandede Skib for nogle Uger  siden og som ældste Broder med mine andre Søskende efter voris sal. Fader Hans Femmer er tilfalden, endel Odelsgods, hvoriblandt var Weyens Fiskevær med den fulde Circumferences Grund og Halvdelen udj den saakaldet nærhosliggende Insvigen som Skiftebrevet videre formelder. Da nødsager gj at gjøre en ydmyge forespørsel om jeg ikke billiger i anledning af Strandforordningen 17 Post burde have været der, om det havde været mig bekjendgjort som Grundens Rette Eiermand, hvor Skibet strandede, tilstede assistered den strandede Skipper saavel om Natten som om Dagen med dyktige Wægtere og videre etc. hvorimod gj da formentligen kunde have paastaaes ikke alene en billib Betaling for min Umage men endog prætendæret min Strandrettighed. Welbr. Herre ettersom gj ikke om omstendeligen ved denne Sags Sammenhæng enten mig rette tilkomm er at telle herpaa eller ikke, ej heller  med nogen derom har konfereret, da ville gj ydmygist forhaabe at De ikke optager denne Forespørgsel ugunstigen og som vores høiverdigste Øvrighed rettleder mig med en Resolution erholdelse herpaa.
Amtmand. Resolution "Dersom dette Skibs uløcklig  Stranding havde først voret angived for Grundejerne og de efter Stranfordning §17 havde forføret den derudj befalede Hjelp med Bjergning og wagthold, da havde det og veret billigt at Dessem bleve fornøide saadan Omsorg, men som det ikke er skeet, saa kan og ikke noget præteris uden saa at dennem enten paa Grunden eller paa Landet er tilføiet nogen Skade eller bluder, hvilket da med Mænd lovlig maa taxeres og af vedkommende taxeres. - Moldeg. 2/1 1717.

Kilde: Collin