Anna
Sylvia Jacobsdatter Eeg |
Født ca. 1739
Foreldre Jakob Andreas Eeg og Elisabeth Eriksdatter Leganger Gift med John Ord
|
Jakob Andreas Eeg Elisabeth Leganger Erik Leganger Anna Sylvia Anna Sylvia Eeg Kjøbm. O.I en Englænder Børge Riborg Schultz Jørgen Schultz Johanna Krantz Eeg. Erik Magdalena Kvist Anna Katarina Drude Kristine John Ramsay Martinette Jacob Schultz Karen Elisabeth Lars Barkow Riborg Kristine Schultz Gjertrud Dortea |
Jakob
Andreas Eeg var allerede en Mand i fremrykket Alder ved Faderens Død. Han
havde i Nogle Aar været Forretningsmand paa Molde, men var vendt tilbake
til Gjermanes, hvor vi i 1738 finder ham benævnt adjungeret Foged. I
virkeligheden er det nu ham som væsentlig bestyrer Fogedembedet.
omendskjønt Faderen endnu bestyrer kontoret og i Navnet var Foged til sin
Død. Jacob Andreas synes ikke at have nydt nogen videnskabelig Uddannelse; han havde vel faaet sin væsentligste Uddannelse hos Faderen og var i Lighed med denne en dygtig øg høit anseet Embedsmand. Efter Faderens Død fik han Embedet efter ham og indehavde det til sin Død i 1786.Han var gift med Elisabeth Leganger i 1738, Datter af Sogneprest Erik Leganger paa Veøy og H. Anna Sylvia Eeg. Han døde i 1740 og hans Hustru 1748 begge nedsatter i Veøy Kirke. Jacob Andreas Eeg og Elisabeth Leganger havde følgende Børn: 1. Anna Sylvia f. 1739 g.m. Kjøbm. O.I en Englænder. 2. Børge f. 1740 g. m. sin kusine Riborg Schultz, Datter af Kapt. Jørgen Schultz og Johanna Krantz Eeg. 3. Erik f. 1741 g. m. Magdalena Kvist, konsul i Nizza død 1813 i Kjøbenhavn. 4. Anna Katarina f. 1744 ug. 5. Drude Kristine f. 1750 ug. 6. John Ramsay f. 1751? 7. Martinette f. 1753 g. m. Foged Jacob Schultz paa Toten. 8. Karen Elisabeth f. ? ug. 9. Lars Barkow f. 1755 g.m. Riborg Kristine Schultz, kst. Foged en Tid, fjernet 1788. 10. Gjertrud Dortea f. 1744 ug. Af Døtrene sees Karen Elisabet 38 Aar, Anna Katarina 59 Aar og Gjertrud Dortea 55 Aar, alle ugifte, at have boet paa Ytre Remmem i 1801. Gaarden havde tilhørt deres Fader og havde været Underbrug under Gjermanes. Som Faderen var ogsaa Jacob Andreas Eeg en interesseret Gaardbruker. Herom skal jeg anføre hvad G. Schøning skriver i sin Reisebeskrivelse (1ste B. S. 164): Gjermenes eller rettere Gjermundnes, hvor bemeldte Foged boer, har uden Tvivl tilforn været en meget anseelig Gaard og et Konge-Sæde. Den er endnu en av de største og bedste Gaarde i Romsdalen, paa hvis Dyrkelse nysnævnte Foged har anvendt megen Flid og Bekostning. Der er en Frugt- og Blomster- og en Kjøkenhave. Her vokser Aprikoser, men som sjelden bliver ret Modne (dette skede dog i 1773, da de blev temmelig modne), Keiserinder, Pergamotter og andre Slags Pærer, her vokser ligeledes Kaviller og en Hob andre Æbler, dessuden Rund Kirsebær, Mai-Kirsebær, hvite og sorte spanske Kirsebær etc. En skjøn Hæk saa jeg her af Hassel-Træer. Lystkvartererne i Blomsterhaven var omsatte med Buskbom og Navnetræk var gjort deraf. Der stod og tvende runde Kugler og andre smaa Træer af samme. Man har her frembragt Meloner, som har veiet 8 Mark eller 4 Pund. Fogden Eeg har holdt Gartnere og derved bragt det her saa vidt. Nu bruger han dertil en Bondekarl, som han af hine har ladet oplære. Fogden har ellers i andre Maader meget forbedret sin Gaard. Han kan paa den ny holde 10-12 Heste, 50 Melkekjør og derover, saa 30 Td. og høste derefter 200 til 250 Td.. .... Holzførster Schnitler har leveret en kort beskrivelse af de 3 nordligste Prestegjelde i Romsdals Provsti. Her skriver han om Fogden Jakob Andreas, at han var en af sin Tids bedste Jorddyrkere i Romsdalen, der fremfor mange andre Landmænd har anvendt betydelig paa Gaarden og den nærliggende Avlsgaard Remmem. Kilde: Årsskrift for Romsdal Sogelag 1923. Gjermanes og Fogderne i Romsdalen av O. Olafsen |