|
Rasmus
Hieronymussøn de Fine |
Foreldre Hieronymus de Fine Gift med Karen
Bendiksdatter Skifte 27.september 1693 |
| Digitalarkivets
Webdebatt
Bendix
Christian De Fine |
Per Thorson har foretatt avskrift av amtmann
Bendix Christian De Fines 'Stavanger Amptes udførlige Beskrivelse', og i
innledningen er det beskrevet litt om De Fine slekta i Norge:
'Ætti de Fine, ei vidgreint dansk-norsk embetsmanns-ætt, var komi til København frå Antwerpen ikr. 1550 med Arnoldus de Fine, som var 'orgelist' hjå kong Kristian III, sida hoff-kapellmeister o.m. Namnet de Fine er latinisering av den flamske formi van Enten, som og er nytta om ættefaren i Danmark - forutan den tyske formi von Ende. (I nyflamsk er van den Eynde eit vanleg namn.) Ein av sønene åt denne fyrste Arnoldus, Hans (1579-1637), var sokneprest i Helsingborg i Skåne (som då var dansk). Med eldste son åt Hans, den nemnde Arnold, kjem ei grein av ætti til Noreg i 1630-åri. Arnold var rektor og lector theologiæ i Bergen, seinare sokneprest i Fana. Sistpå vart han biskop i Trondheim, men han døydde snart etter vigsla (1672). Han har skrive ei bortkomi Noregs-soge på latin. Jfr. L.H.F. Olivarius, Stamtavler over Slægterne Olivarius og de Fine (Kjøbenhavn 1894) s. 64 fg.' (Thorson, 1952). Informant: Sissil Bruun Sørensen - Webdebatt 34845: Rasmus de Fine - ...... Innlegg 4 |
| Digitalarkivets
Webdebatt
Rasmus
Hieronymussen de Fine |
Rasmus Hieronymussen de Fine var prestesønn fra
Danmark og søskenbarn til biskop Arnoldus de Fine. Han var gift med Karen
Bendiksdatter og de bodde på Tingvoll på Nordmøre. En av Rasmus' døtre,
Dorothea de Fine, ble gift med presten Gert Estensen i Vågan, og hun bodde
derfor størstedelen av sitt liv på Finneset her i Kabelvåg. Hun hadde en søster
ved navn Anna som var ugift, Abelone var gift og døde ung, en bror ved navn
Hieronymus som reiste utenlands. Familien de Fines stamfar var musiker fra
Antwerpen og ble kongelig kapellmester ved hoffet i København. Opprinnelig het
familien van den Eynde, men alle etterkommere etter kapellmesteren brukte den
franske formen de Fine (eller Define). Flere av dem var dyktige musikere som
stamfaren.
Kilde: 'Fandens morgengave' av Kjell Furuset i Årbok for Vågan 2004. Informant: Håkon Brun - Webdebatt 34845: Rasmus de Fine - ...... Innlegg 3 |
| Digitalarkivets
Webdebatt
Rasmus
de Fine |
Rasmus de Fines far het Hieronymus de Fine, og
han var etter den informasjon jeg har bror til biskop Arnoldus de Fines far
Hans. Skifte etter Rasmus de Fine i 1693 forteller at datteren Dorothea (Dorthe)
var 30 år og gift med presten Gert Estensen i Vågan, datteren Anna var 36 år
og ugift og bodde hos moren, datteren Abelone døde 23 år gammel, men hun hadde
en datter som var 13 år i 1693, sønnen Hieronymus hadde reist utenlands for 16
år siden og var sannsynligvis død, datteren Margrete hadde reist hjemmefra for
ti år siden og var visstnok gift i Hamburg, men ingen visste med hvem. Skifte
etter Rasmus de Fine i Nordmøre skifteprotokoll nr. 4, SAT
Kilde: 'Fandens morgengave' av Kjell Furuset i Årbok for Vågan 2004 og Nordmøre skifteprotokoll nr. 4, SAT. Informant: Håkon Brun - Webdebatt 34845: Rasmus de Fine - ...... Innlegg 5 |
| Digitalarkivets
Webdebatt
Rasmus
Koxvigen |
Kirkeboka for Tingvoll Dom. Qvingvagesima (24/2)
1661 ble døpt:
'Rasmus Koxvigens barn Hieronymus'. Jeg kan ikke finne kona hans innledt i kirka det året. I fogdens manntall fra 1664 finnes helt til slutt: Rasmus Jeronimussen borger, hans drenge: Peder Andersen 36 aar Isach Siffuersen 15 aar. Informant: Jonny Lyngstad - Webdebatt 34845: Rasmus de Fine - ...... Innlegg 23 |
| Digitalarkivets
Webdebatt
6. søndag etter påske i 1663 Rasmus i
Koxvigen |
Rasmus de Fine og Karen Bendiksdatter hadde i
hvert fall ett barn til som ikke er nevnt i skiftet da det døde som spebarn:
6. søndag etter påske i 1663 ble 'Rasmus i Koxvigens lille Barn' gravlagt,
bare to uker etter at moren 'Karen i Koxvigen' hadde vært inngangskone etter
fødselen.
Informant: Håkon Brun - Webdebatt 34845: Rasmus de Fine - ...... Innlegg 11 |
| 23/12
1683
Hans de fFne |
Skrivelse fra Hr. Commissarie Hans De Fine, dat. Bergen 23/12 1683 - og Do. fra
Matias von Tachen dat. Bergen 20/!2 1683 :
Kilde: Collin |
| Romsdal
Amts Kopibog I p. 660 : Under Dato Becken ved Tingvold 2/11 1722
Henrik Just Hansen Krey |
Romsdal Amts Kopibog I p. 660 : Under Dato Becken ved Tingvold 2/11 1722
andrager Henrik Just Hansen Krey: Jeg beder ar Eders Welb. vilde ikke fortørnes
at gj af høittrengende Aarsage indkommer med denne min ydmygiste Beretning og
Andragende, nemlig at min Hustrues Gl. Fader Rasmus de Fine fordum Borger til
Trondhjem efter aflidte for Iældskade blev af forrige Prest Hr. Hans Tausan
midlertidig indrømmet en Plads af Præstegaardens Grund kaldet Bechen hvorpaa
han bygde Huse og i hans Lifstid ved opryddet Ager og eng og fremmede
Reisende at logere nogen lades ernærede sig. Min gamble Hustru som arvede
Husene kom først i Ægteskab med Ole Knudsen Møchelsgier, som paa samme deres
lifs middel i sin Enkestand og siden gj for 16 Aar siden fik hende tilægte har
vores fattige formue saa aftaget her i den lange næringsløse Krigstid, at gj
som en anden fattig Husmand har stræbet for Brød ved en Fisker Krog og for i
Gaardens Gjeld ingen Credit har haft samt ganske sjelden kundet forsyne de
reisende med andet end et fattigt Herberge, hvorfor gj for nogen Tid siden
maatte undskylde mig for Gastgeber Brevet imodtage, som gj da for Uformuenhed og
medfølgende Gastgeberskatter, og særdeles da andre ogsaa didførte og solgte
Brød og Øl Brændevin og Tobak var for vanmegtig til og ved Tingvold Eidet
havde ikke af Alders Tid været fororodnet nogen Gastgeber, men saasom fornemmis
at welb. Hr. Amtmand agter fornøden at beskikke et gastgeberi ved
Tingvold Eidet, og gj ved venners belovede hjælp og undsetning kan komme den
stand at forsyne de reisende med Mad Drikke og Herberge, saa ingen næst Guds
Hjelp skal blive misholden. Da beder gj indstændelig som ydmygelig at Welb. Hr.
Amtmandvilde for en maadelig og taalelig Udgift forunde mig bemlte Gastgeberi
fremfor en anden, som har Brød og Indkomme af Kongen, i Henseendeat min
paaboende Grund og Huse er derved stædet den beleiligste. Høie Standspersoner
har haft Behag udj at logere i mine fattige Huse ved Sessionen og ellers
paa deres Reiser og andre Reisende har ikke haft at paaklage nogen mislig
Accomodation -. 2det i Betragtelse at gj og min Hustru som begge er aldrende og
af ærlig kommet afkom, skulde ikke i vor alderdom forfalde i skammelig Armod og
af andre mindre trængende betages vort lidet Støkke Brød og nødtørftig
Lifsmiddel og gives saa Anledning til Suk og Klage tvist og uroe og omsider
fordi Præst og almue derom kring saa saare forlanger og ynsker at om gastgeberi
ved Tingvold Eidet bliver forordnet at gj og mit Hus maatte ikke forbigaaes
eller forstødes paa det de kan være uden Bekymring og Befrygtelse for Guds
tjenenestes Fornærmelse, Guds Gavers Misbrugelse og Almuens Hinder og
Besværelse Welb. Hr. Amtmand vilde da for Gud, Samvittighedens, og christelig
Medlidenheds skyld være mig her udj til Hjælp og beskermelse, item at gj ikke
af andre udj den fattige Næring og Handel maatte blive prejusteret og om hand
skulde tvile paa min uduelighed i Gastgeberiets forsvarlige forstanderi trøster
jeg mig til nøyagtig Contion derimod at fremskaffe næst at afvarte en gunstig
og retfærdig Assistance og Resolution forbliver jeg i dyb Ydmyghed. Resol.: Da jg dj. 17. Oktobr. Ao 1721 var udj Rekvirentens Hus tilbød gj hannem at skulde nyde Gastgeberiet ved Tingvold i Eidet fremfor nogen anden, om hand det forlangede, men mig blev svaret at han aldeles ikke vilde have det, og da jg derpaa sagde at der efter fornødenhet maatte indsættes Gastgeberi sammesteds, blev mig atter givet den Svar at de var gamle Folck og verken kunde eller hafde Leilighed til at opvarte eller forsiune det, forklarede derhos, at hvis som af dem hidtil været holdt, var andre og ikke dem tilhørende, hvorfor den nu gjørende Ansøgning befrygtes mere at være til sandres Drift og Behag, end enten til de Reisendes besørgende Fornødenhed eller Requirentens egen Fordel og dersom mig var forundt saa overflødig tid og leilighed som Consepten da vilde gj replisere paa de udi denne memorial brugende Motiver og udføre derom den rette sammenheng i øfrigt er Commisionens bat (?) ikke til andet hensigtende end hvorledes efter Hs, kgl. Majs. allernaad. Befaling saaledes kan aller underdanigst og forsvarlig faa indrettet et Gastgebderi ved Tingvold Eidet, at de reisende der ved kan blive forsiunet med nødtørftig Underholdning og at de ikke, formedelst vedkommende Di....tion skal blive ophaldet med Skyds og fordringskat med mere. Moldegaard dj 5 Novmbr. 1722 Erich Must Kilde: Collin |
| Ole
Knudsen Møchelgjer Rasmus de Fine |
Ole
Knudsen Møchelgjer gift med en datter av Rasmus de Fine.
Kilde: Collin |
| Digitalarkivets
Webdebatt
Skifteprotokoll for Nordmøre p. 208b 27.september 1693 Rasmus Hieronimussøn de
Fine |
Det er skifte etter Rasmus Hieronimussøn de
Fine den 27.september 1693, s. 208b i skifteprotokoll for Nordmøre.
Skiftet er holdt i Gagnats tinglag uten at stedsnavn er oppgitt.
Enka het Karen Bendiksdatter ('Beendixdaatter') og dette var deres 5 felles barn: 1. Hieronimus, som for 16 år siden var reist utenlands og 'forvisse siges ved døden ar vere afgangen.' 2. Anne Rasmusdatter, 36 år og nærværende. 3. Abollone Rasmusdtr., var gift uti Bergen og hadde til egte Lars Engelbretsen. Hun døde da hun var 23 år gammel, men hadde ei datter med Lars Engelbretsen. Denne dattera var nå 13 år gammel, men man visste ikke navnet hennes. 4. Margrette Rasmusdatter. Hun hadde reist herfra for 10 år siden 'og siges at skal vere gift i Hamborg, med hvem ej vides.' 5. Dorrette Rasmusdatter, 30 år gammel, har til ekte Hr. Giert Estensen. Boet var fullstendig fallit. Enka hadde skrevet til sine barn, samt at hun for 2 måneder siden hadde skrevet til mannens kreditorer og debitorer. Hele formuen kom på 94 rdr. 2 sk. Stuehuset med kjøkken, kammer, bord, benker og sengesteder var verdt 16 rdr. Ett stabbur var verdt 6 rdr., 1 naust med ei bod hos 4 rdr., 1 lita husmannstue 2 rdr. 2 ort og 1 fjøs 1 rdr 2 ort. Sr. Lorents Mortensen Angel krevde 250 rdr., men fikk kun 52-1-4. Helchen Boueber i Bergen skulle ha 65-2-4, men fikk kun 13-2-4. Sr. Omfred Brygmand skulle ha 60 rdr og fikk 12-1-8. Folkeskatten (Folkelønn) var 6 rdr. Resten gikk til en tjenestedreng og omkostninger ved skiftet. Jeg kan ikke finn Rasmus gravlagt i Tingvoll kirke. Informant: Jonny Lyngstad - Webdebatt 34845: Rasmus de Fine - ...... Innlegg 8-9 |
| Digitalarkivets Webdebatt |
I Anbytarforum finns en del ytterligare
information om släkten de Fine, som kanske kan intressera . Ett svar på sista frågan i ovanstående länk verkar finnas i lenke nr. 2. Om man söker vidare i forumet kan det troligen finnas mer. Informant : Olle Elm, Sverige - Webdebatt 34845: Rasmus de Fine - ...... Innlegg 10 og 12. |
| Digitalarkivets
Webdebatt
Om gården Møkkelgjerdet Knut
Olsen |
Det er en gård Møkkelgjerd i Surnadal og det
er jo ikke så langt fra Tingvoll. Der fantes både Ola og Knut på slutten av
1600-tallet.
Informant : Lars Steinar Hansen - Webdebatt 34845: Rasmus de Fine - ...... Innlegg 14 Møkkelgjerdet er ein gard i Surnadal som ligg på nordsia av fjorden, mellom Glærem og Årnes, Her budde på midten av 1600-talet Knut Olsen, som var g.m. Anne Andersdotter. Den eldste sonen - Ola den eldre, som var g.m. Anne de Fine, var truleg frå eit tidlegare ekteskap. Ola den yngre, som tok over garden, var f. ca. 1661. Søstra Anne Knutsdotter var g.m. Eistein Anderson Brøske, Oppistua. Etter han er det skifte i 1695. Kona, Anne Knutsdatter Møkkelgier, var da frugtsommelig, men dei hadde frå før døtrene Anne, f. 1690 og Gjertru, f. 1693. Verge var Pål Tomasson Sjøflot, som var f.m. Ragnhild Andersdotter (Brøske) ' Han var deres farsøsters mand' Moderbroderen, monsieur Ole Knudsen Møchelgierd, corporal i H.M,s tjeneste, saavel som børnenes modermoder, erlige og dyderige Anne Andersdatter Møchelgier (var tilstede ?)Paa enkens vegne den erlige dannemand Ole Torvig, truleg Ola, f. 1655 i Oppistua TorvikInformant : Endre Holten - Webdebatt 34845: Rasmus de Fine - ...... Innlegg 15 |