Gaas

Anders Clausen Gaas	Foreldre Claus Hansen Gaas (Sogneprest til Ulstein) Gift med Elisabet Willumsdatter Thue a. Claus b. Willum c. Iver Død 1715
Anders er etterkommer etter Cornelius Clausen. Hans sønn ble gift 1/ m Maren Eriksdatter og 2/ Karen Eriksdatter Gaas. Statsadvokat Nils Parelius lufter en teori der Maren og Karen er søstre. Cornelius Clausen Gaas (1599 - 1644) fikk sønnen Claus Hansen Gaas, sogneprest til Ulstein.
Årsskrift for ordmøre hsitorielag: Gaas-slekten på Nordmøre av WM Johannesen Niels Hiardemaal Anders Clausen Gaas Elisabeth Willumsdtr. Thue Willum Robbertsen Thue Jacob Thue Løitnant Pristed	Niels Hiardemaal satt som forpakter på Kanestrøm til 1709, da gården ble solgt til den første upriviligerte eier proprietær Anders Clausen Gaas, som er stamfar for den her behandlede slekt. Hans skjøte på Kanestrøm skal være dat. 10/9 1709. Anders Gaas kom til Nordmøre fra Bergenskanten. Han var gift med Elisabeth Willumsdtr. Thue, en datter av kjøpmann Willum Robbertsen Thue, som døde på Molde i 1723. Hennes bror Jacob Thue var sorenskriver i Romsdal og døde på Vestad i 1711. En søster av henne var gift med Løitnant Pristed, som bodde på Fuglseth i Bolsø. Med seg til Kanestrøm hadde Anders Gaas "tre udi Bergenhus avlede børn", tre små gutter i alderen 7 til 1 år.
Norske slott og herregårder : Vestnorge, Kanestraum Gregers Juel Nils Kristensson Hjardemaal Anders Klausson Gaas Elisabet Williamsdatter Thue Hans Kristian Celius Rasmus Hjardemål Børge Rosenkrantz Oberstløytnant Huitfeldt William Andersson Gaas Steen Olson Meldahl	Gregers Juel solgte i 1709 Kanestraum med gods til Nils Kristensson Hjardemaal. Dette salget førte til at Kanestraum mistet sin priviligerte rettighet som setegård. Kanestraum ble solgt allerede etter få måneder. Kjøper var proprietær Anders Klausson Gaas. Før kjøpet av Kanestrøm hadde han vært forpakter av Kaupangergodset i Sogn.Før kjøpet av Kanestraum hadde han vært forpakter av Kaupanger-godset i Sogn. Hans hustru var Elisabet Williamsdatter Thue. Like etter kjøpet hevdet Anders Gaas at Nils Hjardemål hadde solgt ham "katten i sekken". Gaas ordnet med inspeksjon av husene i 1710, og fratok Hjardemål sikt og sakefallsforpaktningen. Hjardemål på sin side svarte med å reise store pengekrav etter handelen. Sannsynligvis endte det med forlik. Dette var bare den første av flere prosesser Gaas havnet opp i mens han satt som eier av Kanestraum. Da det lokale tinget ble holdt på Halsa gård i 1711 hadde Hans Kristian Celius og Rasmus Hjardemål lokket Anders Gaas inn i stua på fogdegården. Der hadde de gitt Gaas skikkelig rundjuling. Celius var teologisk student og huslærer på Kanestraum. Hjardemål var sønn av den forrige eieren. Anders Gaas reiste sak, men ble raskt møtt med motsøksmål for ærekrenking. Han skulle blant annet ha kalt Hjardemål en slubbert. Celius dro samtidig Gaas for tinget, og krevde ham for lærerlønn som ikke var utbetalt. Det hele ble en skandalesak med klager og motklager. Det endte med at overfallsmennene ble frikjent, for Gaas greide ikke å føre vitne på at de hadde banket han opp. Samme år lyste en dattersønn av Børge Rosenkrantz, oberstløytnant Huitfeldt, odelsretten for Straumsgodset. Det kom ikke straks til odelssøksmål, selv om han lyste retten sin. Gaas ba ham bare forsyne seg fordi han på Kanestraum ville finne råtne vegger, "et ruineret og skyldbeheftet Gods, med fem ødeliggende Gårder, hvor der og er to til nedfalls staaende gamle Huuse på Hovedgaarden, som straks bør bortrives før de gjør skade paa Folk eller Kreature". Saken ble ikke oppgjort før i 1730 da William Andersson Gaas, sønn av Anders Gaas, betalte Huitfeldt 200 rdl. mot å få skjøte på odelsretten. Anders Gaas døde i 1715, og enken giftet seg igjen kort tid etter med Steen Olson Meldahl. Kilde: Norske slott og herregårder : Vestnorge, Kanestraum
Romsdals Tingprt. 1b p. 23 : 1691 11/7 Morten Schultz Anders Clausen Gaas	Romsdals Tingprt. 1^b p. 23 : 1691 11/7 Ting for Volds Otting hvor paa Fogden Sr. Morten Schultzis Vegne og udj hans Forfald overværende Anders Clausen Gaas. Kilde: Collin
Romsdals Tingprt. 1^b p. 41 : 1692 29/6 Anders Gaas Johannes Troensen	Romsdals Tingprt. 1^b p. 41 : 1692 29/6 Ting for Sunds Otting hvor publiseret Anders Gaases Bøxelseddel given Johannes Troensen paa 2 voger fiskes leje udj Løfaasen, dat. 2/3 1692. Kilde: Collin
Romsdals Tingprt. 1^b p. 90 : 1692 27/6 Anders Clausen Gaas Anders Iversen Tosten Stavigen Iver Andersen	Romsdals Tingprt. 1^b p. 90 : 1692 27/6 Ting for Vaage Ott. hvor Anders Clausen Gaas paa Magr. Anders Iversens Vegne indstevnet Tosten Stavigen for Gjeld til sal. Iver Andersen. Kilde: Collin
Romsdals Tingprt. 1^b p. 70 : 1693 27/6 Anders Clausen Gaas Anders Iversen	Romsdals Tingprt. 1^b p. 70 : 1693 27/6 Ting for Vaage Ott. hvor publ. Bøxelseddel given af Anders Clausen Gaas paa Magr. Anders Iversens Vegne, dat. 18/1 1693. Kilde: Collin
Romsdals Tingprt. 1^b p. 72 : 1693 27/6 Anders Gaas Rasmus Hoel	Romsdals Tingprt. 1^b p. 72 : 1693 27/6 Ting for Vaage Ott. hvortil Anders Gaas indstefnet Rasmus Hoel for han hugger i Myrbostad Skov - Se Vaagø ott, Kilde: Collin
Romsdals Tingprt. 1^b p. 1693 1/7 Otte Jacobsen Anders Gaas	Romsdals Tingprt. 1^b p. 1693 1/7 Ting i Fanne Ott. hvor publ. Otte Jacobsens Bøxelseddel paa 1/2 vog Fisk i Indre Sirset given af Anders Gaas dat. Gjermundnæs 3/3 1693. Kilde Collin
Romsdals Tingprt. 1^b p. 84 : 1693 1/10 Anders Clausens Gaas Knud Rasmussen	Romsdals Tingprt. 1^b p. 84 : 1693 1/10 Ting for Vaagø Otting hvor publ. Anders Clausens Gaases Bøxelseddel given Knud Rasmussen paa 1 vog 18 mrkr. fisk i Juulset, dat. 27/9 1693 Kilde: Collin
Romsdals Tingprt. 2 p. 1 : 1694 15/1 Anders Clausen Gaas Anders Iversen	Romsdals Tingprt. 2 p. 1 : 1694 15/1 Ting for Vaagø Almue, hor publiseret Anders Gaases Bøxelseddel paa Mag^r. Anders Iversens Wegne paa 2 vog fisk i Gaarden Stavigen til Lasse Hansen Boe, dat. Gjermundnæs 17/10 1693 : 1695 15/4 ved en Skovbrugsforretning vedk Gaarde i Vaagø Ott. møtte paa Mag^r. Anders Iversens Vegne hans Fuldmægtig Anders Clausen Gaas. Kilde: Collin
Romsdals Tingprt. 2 p. 2 : 1694 16/1 Anders Clausen Gaas	Romsdals Tingprt. 2 p. 2 : 1694 16/1 Ting paa Ræstad i Sund Otting - hvor overværende paa Fogdens Vegne udj hans Suaghed, hans fuldmægtige Tiener Anders Clausen Gaas. Kilde: Collin
Romsdals Tingprt. 2 p. 29 : 1695 14/1 Anders Clausen Gaas	Romsdals Tingprt. 2 p. 29 : 1695 14/1 Ting for Fanne Otting hvor Anders Clausen Gaas opbød den Gaard Langelien "skyld aarlig 1 vog fisk" om nogen findes som den bøxle vil. Kilde: Collin
Romsdals Tingprt. 2 p. 30 : 1695 21/1 Anders Gaas	Romsdals Tingprt. 2 p. 30 : 1695 21/1 Ting for Erisfjord - hvor publiseret Anders Gaas udgifne Bøxelseddel paa Skjærseter og Aaefloe. Dat. 24/11 1694 Kilde: Collin
Romsdals Tingprt. 2 p. 55 : 1696 14/1 Anders Gaas Iver Andersøn Johan Joensen (Johnston)	Romsdals Tingprt. 2 p. 55 : 1696 14/1Ting for Vaage hvor publiseret Anders Gaases Festeseddel given Johan Joensen (Johnston) paa en Grund i Boe som Sl. Hr. Iver Andersøn tilforn har voret ejende, de Dato Gjermenæs 18/3 1689. Kilde : Collin
Romsdals Tingprt. 2 p. 119 : 1699 26/1 Anders Gaas Evert Meyer Erich En.......	Romsdals Tingprt. 2 p. 119 : 1699 26/1 Ting for Romsdal Ott. hvor publ. Anders Gaases Bøxelseddel given Hr. Evert Meyers Wegne til Erich En.............paa 2 pd. 4 mrkr fiskes leje i Grøttem dat. Gjermenes 27/3 1695. Kilde: Collin
NORDHORDLAND TINGBOK nr. 28 1702 - 1704 11.12.1703 Anders Gaas Iver van Ahns Hover Andersen	NORDHORDLAND TINGBOK nr. 28 1702 - 1704 Anders Gaas Ombudsmand ofver Copanger (Kaupanger) gods paa Sin herris Iver van Ahns vegne, udgifne bøxelseddel til Hover Anders/en paa een tynde Korn och 2 pund Smørs leye udi dend Jord Alvær i Allenfitz Schibred Dat/erit Berg/en d/en 11. Decemb/ris 1703.
NORDHORDLAND TINGBOK nr. 28 1702 - 1704 11.12.1703 Anders Gaas Halver Olsen	NORDHORDLAND TINGBOK nr. 28 1702 - 1704 Noch een anden Anders Gaasis udgivne bøxelseddel til Halver Olsen paa 18 march Smør 1/4 deel tynde malt och 1/2 faar udi den gaard Nepstad udi Allenfit Schibrede Dat/erit Berg/en d/en 11. Dec/embris 1703.
Under Dato Grøttens Præstegaard 30/9 1709 Anders Clausen Gaas Willum Gaas	Under Dato Grøttens Præstegaard 30/9 1709 hr Sr. Anders Clausen Gaas underskriven til Vitterlighed et Skjøde - Se Willum Gaas. Kilde: Collin
Under Dato Molde 21/1 1710 Willum Robertson Thue Elen Jacobsdttr Andreas Gaas Gert Davidsen	Under Dato Molde 21/1 1710 har Willum Robertson Thue med sin Hustru Elen Jacobsdttr. solgt til sin SuogerSøn Sr. Andreas Gaas en Vaanegaard og en Anpart af Gert Davidsens Grund : se Molde Eiendomme N. 8. Kilde: Collin
Romsdal Panteb. I p. 46 : Under Dato Kjøbenhafn 1/5 1710 Henning Frimand Andreas Gaas	Romsdal Panteb. I p. 46 : Under Dato Kjøbenhafn 1/5 1710 har Henning Frimand for af Høiagtbare og velfornemme Mand Sr. Andreas Gaas udj Romsdalen laante 400 Rdlr pantsat efterskrevne mig arveligen tilfaldne fire Gaarder : neml. Kleve paa Fannestranden, skyld 3 voger fisk, Indre - Malme i Frænen 2 vog 2 pd., Malmedallen 6 vogr og Malme 6 vogr fisk. Kilde: Collin
Romsdal Panteb. I p. 46 : Under Dato Røvigen 17/12 1710 Ludvig Iversøn (Munthe) Andreas Gaas	Romsdal Panteb. I p. 46 : Under Dato Røvigen 17/12 1710 har Ludvig Iversøn (Munthe) for af velfornemme Mand Sr. Andreas Gaas boende paa Canestrøm Gaard udj Nordmøre Fogderi laante 200 Rd. pantsat efterskrevne ham arvelig tilfaldne 5 Gaarde Eschren i Sunds Otting skyld 3 vog 8 mrkr. Istad i Fanne Otting 5 pd. fisk med Bøxel over 2 voger 2 pd.; Schiersaa 2 pund, Kringstad 3 vogr, Moen udj Vaagø Otting 1 vog fisk. Kilde: Collin
Romsdal Panteb. I p. 58 : Under Dato Kjøbenhafn 18/7 1711 Henning Frimand Andreas Gaas	Romsdal Panteb. I p. 58 : Under Dato Kjøbenhafn 18/7 1711 har Henning Frimand for af velfornemme Mand Sr. Andreas Gaas boende udj Romsdalen laante 300 Rdlr pantsat af sine Gaarder beliggende udj Tresfjorden i Romsdals Fogderi Wille skyldende 3 voger fiskes leje, Dagstad 4 vogr 16 mrkr. Kilde: Collin
Romsdal Panteb. I p. 71 : Datum Røvigen 28/4 1712 Lodvig Ivers. Munte Anders Gaas	Romsdal Panteb. I p. 71 : Datum Røvigen 28/4 1712 har Lodvig Ivers. Munte overdraget og Skjødet til velforn. Sr. Anders Gaas paa Nordmøre boende efterskrevne Jordgods: Sandøey udj Sunds Otting 6 vog fisk, Sporsem udj Vaagø Otting 2 vogr fisk, Skorgen med Skorgedal 1 vog fisk, Indre Holmen 4 pd. fisk og uden Bøxel et pd. fisk begge i Reven Otting, Tochle Hage 2 pd. fisk og Nere Lien 2 pd. fisk udj Romsdal Otting med hosfølgende Bøxler. Landskyld og Rettighed af tilsammen reignet elleve Vogr og 2 pund, Vogen antagen for 3o og 6 Rdlr hvilket med nu paastaaende Bygninger " etc. "eftersom jeg derfor efter forening af Sr. Anders Gaas er skeed for...elig Vederlag Skjøtningerne og alt, ved overskrevne skjøder, Contracter og Originaladkomster paa Wedstad Gaard udj Volds Otting og derfor tilbørlig hjembler og tilstaaer tilbemelte Sr. Gaas, hans Kjæreste og deres sande Arvinger ovenskrevne Bondengaarder " etc. "Hvis jeg og mine Arvinger skulde blive tilsinds samme Bondegaarder at ville indløse da Wedstads Gaards betalte Suma Sr. Anders Gaas eller hans Arvinger derimod skadløs skal blive erlagt og forundt - Se Seddel Westad Gaard 1712 30/4. Kilde: Collin
Romsdal Panteb. I p. 73 : Molde 26/8 1712 Amtmand Nobel Anders Gaas	Romsdal Panteb. I p. 73 : Molde 26/8 1712 sælger Amtmand Nobel fra sig og Arving til Sr. Anders Gaas efterskr. Jordegods: Storholmen med underliggende Engesletter paa Farstad som aarlig skylder tilsammen 3 Rdlr., Farstad vorpe som aarlig skylder 2 Rd., Dahle udj Farstad skyldte 1 wog 1 pd. 6 mrkr., Farstad Berg med sine Grunder -leier og de derpaa staaende Nøster og Søehuser - i Vaagø Otting - og i Fanne Otting Kleve Sogn: Hungnes skyldende med bøxel 2 pd og i Gjemnes Thinglag i Nordmøre: Stockaasen skylder med Bøxel 1 pd. - for 190 Rd. Kilde: Collin
Romsdal Panteb. I p. 76 : Fosund 22/11 1712 Elisabeth Munte Mullenfort Anders Gaas	Romsdal Panteb. I p. 76 : Fosund 22/11 1712 har Elisabeth Munte sal. Mullenforts solgt og skjødet til Sr. Anders Gaas en min Odelsgaard udj Vestnes Otting beligg. nemlig Over_Nacken der skylder 1 vog fisk med Bøxel. Kilde: Collin
Romsdal Amts Kopibog I p. 291 : Under Dato Molde 25/8 Anders Gaas Johan Robbertsen Thue Iver Andersen Gaas Knud Bendixen Willum Andersen Gaas Jens Erichsen Gran Claus Andersen Gaas Steen Meldahl Assessor Testmann	Romsdal Amts Kopibog I p. 291 : Under Dato Molde 25/8 andrager Formynderne for afg. Sal. Anders Gaases 3de Søner (Johan Robbertsen Thue for Iver Andersen Gaas, Knud Bendixen for Willum Andersen og Jens Erichsen Gran for den 3, og ældste Søn Claus Andersen Gaas) om "eftersom bemelte Myndlingers Patrimonium som mest bestaar af Jordegods udj Nordmøre Fogderi beliggende og vi som Formyndere er boende i Romsdalen saa at man desformedelst ved Børnegodset lougligen og fornødne Bestalter og tilsiun ikke uden største Møje og Omkostninger 1saa af Børnegodset afgaar\| kan forstaa og betragte. Hvorfor vi og siden Skiftet efter den sal. Mand blev holdet som er ungefær 3 Aar siden det ringeste af førnevnte Børnenes Gods eller dessen Revenue haver annammet eller oppebaret, særlig saasom Børnenes Stiffader Sr. Steen Meldahl har været saa god at forsuere dem hvis de til deres Skolegang og anden Underholdning har hatt nødig og dermed oppebaaret Renterne og Indkomsterne af deres Gods" - at Stiffaderen Sr. Sten Meldahl, " der imod beleiligt som huer derudj Eigenes hvor fast alt Børnegodset er beliggende" maa blive formynder, : Amtmanden siger i sin Resolution, "at Enken haver selv efter den constiuerende Amtmand Hr. Assessor Testmanns foranstaltning havt Børnenes Arv under hendes Dispensation, welbemelte Enke har nu og siden givety sig ud i Ægteskab med Sr. Steen Meldahl, som baade kan ansees sufficant til at værge for sine Stiffbørn, saa og efter hans skrivelse til mig af 12/7 d. A. haver en meget genereus intention for dennem, thi bør formynderne være fri for Værgemaalet og Stiffaderen antage det, efteri der er ingen af den Sal. Mands eller Moderens Paarørende der kan eller paatage sig Værgemaal. Kilde: Collin
Romsdals Amts Kopibog 1 1715 : 1724 p. (2)59 : Under Dato 7/12 1715 Margarete S. Lund Elisabeth Gaas Andreas Gaas Anthone ------? Doph sal. Sorenskriver Clausens Frantz Lund	Romsdals Amts Kopibog 1 1715 : 1724 p. (2)59 : Under Dato 7/12 1715 andrager Margarete S. Lund om at hendes hos. Mad. Elisabeth Gaas paa Nordmøre værende ringe Midler, som arvet efter sine sal. foreldre, hvilke hendes sal. Mand Msr. Andreas Gaas havde for mig været Formynder for, hvoriblandt er nogle faagange Klæder og adskilligt andet smaatøi som min sal. Moder før sin Død havde givet mig, som kan omtrent beløbe sig til et hundrede Rixdaler, som ikke kommer min rette Arv ved, - maatte overdrages til hende selv. - herpaa resolveret at Madame sal. Andreas Gaases leverer til Myndlingen bemeldte Gang- og finklæder og vilde Myndlingens Stifmoder Madme Anthone ------? Doph sal. Sorenskriver Clausens drage den tilbørlige Opsigt at Klæderne ikke unyttig destraheres - og under samme Dato har Margrethe S. Lund, som havde havt til Formynder sal. Andreas Gaas, hvis efterladte Enke Elisabeth Gaas havde opsagt Formynderskabet, hvorfor Msr. Frantz Lund boende paa Nordmør var opnævnt, men som hidtentil derfor har regnet sig andraget om at denne maatte befales at antage Formynderskabet, hvad ogsaa skede. Kilde: Collin
Romsdal Panteb. I p.177: 1719 26/10 Sorenskriver Friis Niels Christian Aboe Anders Gaas	Romsdal Panteb. I p.177: 1719 26/10 skjøder Sorenskriver J. Friis til Niels Christian Aboe Gaarden Skorgen med Skorgedalen som tilhørte Sal. Anders Gaases Børn paa Nordmøre - 1 vog fiskes leie med Bøxel - i Rødven Ott.beliggend. cfr. afholdt off. Auktion hvor Aboe bød 55 Rd. - Se Rødven Otting Kilde: Collin
Romsdal Amts Kopibog 1715-1724 p. 39 : Elisabeth Gaas Anders Gaas Margrethe S. Lund Willum Robertsen (Thue)	Romsdal Amts Kopibog 1715-1724 p. 39 : Om Madm. Elisabeth Gaas sal. Anders Gaas's - boende på Nordmøre - Formynderskab for Margrethe S. Lund ..... 1715. Cfr. Lund Sal. Anders Gaas - var gift med en Datter af Willum Robertsen (Thue) efter hvem Skifte 1723 21/5 : deres 2 Børn arvede efter Morfaderen. Kfr. Thue. Kilde: Collin