|
Niels
Christensen Hiarmaall |
|
| Årsskrift
for ordmøre hsitorielag: Gaas-slekten på Nordmøre av WM Johannesen
Niels Hiardemaal |
Niels Hiardemaal satt som forpakter på Kanestrøm
til 1709, da gården ble solgt til den første upriviligerte eier proprietær
Anders Clausen Gaas, som er stamfar for den her behandlede slekt. Hans skjøte
på Kanestrøm skal være dat. 10/9 1709. Anders Gaas kom til Nordmøre fra Bergenskanten. Han var gift med Elisabeth Willumsdtr. Thue, en datter av kjøpmann Willum Robbertsen Thue, som døde på Molde i 1723. Hennes bror Jacob Thue var sorenskriver i Romsdal og døde på Vestad i 1711. En søster av henne var gift med Løitnant Pristed, som bodde på Fuglseth i Bolsø. Med seg til Kanestrøm hadde Anders Gaas "tre udi Bergenhus avlede børn", tre små gutter i alderen 7 til 1 år. |
|
1689 23/10
Niels Pedersen Hiarmaal
|
1689 23/10 Ting paa Veflungsnæs i Romsdal Fogd. hvor tinglæst endel af Niels
Pedersen Hiarmaal og Niels Christensen Hiarmaal udstedte Skjøder paa Fladmark,
Skorg og Næs - daterede Canestrøm Gaard og Holgenæs i 1689.
Kilde: Collin |
|
Romsdal Tingbog 4 p. 104 : 1708 20/8
Niels Christensen Hiermaal
|
Romsdal Tingbog 4 p. 104 : 1708 20/8 blev af Niels Christensen Hiermaal
forvalter over Canestrøm Gaard og Gods paa Normøre administreret en Extraret
paa Molde Ladested - hvor de kgl. Majst. Sorenskriver udj Romsdals Fogderi Sr.
Jacob Thue havde sin Tiltale til hederlig og vellærd Mand Hr. Otto Jacobsen,
Capellan til Vedøens Menigheder formedelst han om Nattetider efter at Ljuset
var slugt, og enhver sig fredeligen havde lagt til hvile med Hug og Slag hannem
groveligen skal overfaldet udj Fogden Sr. Erik Langes brøllup paa Gjermenes den
7 Februar næstleden efter hans Suplique til velbr Hr. Cammerraad og Amtmand
Nobel af 10 febr. om et Extrat ordinaire Ting og en upartisk Dommer dennem
imellem at kjende etc Sorenskriveren lod læse en Beskikkelse til Capt. Brun, Studiousus Christopher Lem og Hr. Kiell Stub deres Sandhed at vilde tilstaa med deres Svar samme Dato. Noch lod Sorenskriveren lese en Beskikkelse til endel af Gjæsterne om hans Comportement i Bryllupet med deres Svar dat ut Supra - Udi Hr. Otto Jacobsens Fuldmægtiges Peder Johansens Hosværelse og paabøn blev Hr. Capit. Bruns skriftlig Vidnesbyrd for Retten liudelig oplæst. Madame Anne Munthe Sr. Ludvig Iversen indgaf et skriftlig Vidnesbyrd under hendes egen haand uden æed dat. Røvigen 12/8 1708. m.m. Nils Arentsen som er Cap. Chaterbags Tambur efter aflagde Eed blev tilspurgt af Sorenskriveren om hand ikke hørte at han begjærede Fred i sin Seng og havde Præsten hannem noget at tiltale kunde det ske i Morgen - ligesaa tilspurgte om ikke Hr. Otto overfaldt hannem i sit Leje alligevel han bad om Fred, men Præsten svarede vilde ej lade Sorenskriveren fred, men overfaldt ham i Sengen, men hvorledes det gik til kunde han ikke egentlig sige eftersom Lyset var slukt, til det 3dje Spurgte Sorenskriveren ham om han ikke saa at Cap. Brun tog Præsten fra sin Sæng og raabte efter Lys eller der skeer en Ulycke - hvortil han svarede det var sant nok. Capt. Catterbach lod ved sin Corporal Olluf Sjursen svare det han vidste intet af noget Clamerj førend Tamburen sagde ham det paa Sengen som han laa, stod derpaa op, gik ind paa Loftet til dennem, da var skriveren og præsten tilsammen paa Gulvet i Mørket, hvor han saa at Skriveren slog Hr. Otto overende i Hr. Cap. Bruns Seng og derpaa bad Catterbach at Brun vilde skille dem ad, hvilket han tilligemed Christopher Lem efterkom gik derpaa tilsengs og lagde sig - videre havde han ikke at sige. - Blev saaledes eragtet at saafremt Sagen efter Anledning af loven ikke kan fremmes. Ville Parterne møde for Præstens Verneting i Vedøens Præstegaard dj. 17/9, hvor da skal forhøres. - Præsten blev alvorlig et Forlig forevist, at afbede hos Sorenskriveren hans forseelse, igjen erklære ham og refundere hans Omkostning - det Hr. Otto ingenlunde vilde forstaa, men eskede en endelig Dom. I Dommen siges bl. Ander at "Vidnesbyrdene accorderer at Sorenskriveren i denne Forsamling har comporteret som en honet Mand til alles Fornøielse" - Præsten "har der tvertimod et meget slet Rygte for hans usømmelige Forhold baade imod Brudgommen og Gjesterne, hvilket forbeholdes til Vedkommendes loulige paatale for hans competent Forum til den geistlige Ret at Hr. Otto Jacobsen omsider for en ringe Question har toucheret Sorenskriveren med nærgaaende Skjeldsord der lettelig kundet foraarsage Klammerj, bør ikke at komme Hr. Sorenskriver Jacob Thue til præjudere paa hans gode Rygte i nogen Maader. - Men at Hr. Otto Jacobsen end ydermere har forøvet saadan grum Overlast om Nattetide overfaldt Sorenskriveren paa hans Seng og leje efterat Lyset var slukt og enhver sig fredeligen havde lagt til rollighed med hug og Slag bør Hr. Otto Jacobsen efter gjorte Irettesettelse at bøde til hans kgl. Majst. 3de 6 Lod Sølv - hvorimod Sorenskriveren derhos maatte søge Nødverge til at forsvare sig frikjendes for foegdens Irettesættelse i denne Sag. - Processens Omkostning til de 3de extraordinære Ting og tider 2de kostbare Reiser for Dommeren fra Nordmoer til Romsdalen udj fo.enskab a 5 rd. er 10 Rd for tidsspilde umage og 2de travaliereiser a 10 Rd. er 20 Rd. - Lensmændene og Laugrette for 2de Sessioner a 5 Rd. - er 10 Rd. - tilsammen 40 Rdlr. betaler Sagvolderen Hr. Otto Jacobsen tilligemed det mer at udrede 15 dager efter denne Doms louglige Anvissning under Exekution og Adfærd efter Loven, Til samme Extrating var Hr. Otto Jacobsen ogsaa stevnet at møde af Anders Ingebrigtsen Hammervold, som Præsten ogsaa havde overfaldt med Slag etc - ved en anden Anledning. Kilde: Collin |
|
Romsdals Amts Kopibog I p. 172 : 1709 og 1710
Niels Chrisensen Hiardemaal |
Romsdals Amts Kopibog I p. 172 : Niels Chrisensen Hiardemaal havde i Aarene 1709
og 1710 Sagefaldet i Forpagtning - formentlig i Nordmøre : Nils
Christensen havde voret Eier af Canestrøm Gaard og Gods - før han havde solgt
til Anders Gaas.
Kilde: Collin |
|
Romsdal Tingbog 4 p. 119 : 1710 3/10
Niels Christensen Hiarmaal |
Romsdal Tingbog 4 p. 119 : 1710 3/10 holdtes paa Gaarden Røsberrig i Fanne
Otting et extrating, som administreredes af Niels Christensen Hiarmaal
residerende paa Aachvigen i Nordmøre Fogderi. Se Seddel Christopher Femmer.
Kilde: Collin |
|
Romsdal Panteb. I p. 89. Dato Veblungsnesset Micheli Anno 1713
Niels
Christian Aboe |
Romsdal Panteb. I p. 89. Dato Veblungsnesset Micheli Anno 1713 har Niels Christian Aboe for vitterlig Gjeld til velfornemme Mand Sr. Niels Christensen Hiarmaall 190 Rdlr. forpligter sig betale nestkommende ii Juni anstundende Aar /1714) - pantsat en Jægt saavelsom Alt hvad jeg eier eller eiendes vorden hvilket ei nogen anden forhen er pantsat Kilde: Collin |
| Romsdal
Amts Kopibog I p. 722 : Under Dato Canestrøm 8/7 1723
Willum Gaas |
Romsdal
Amts Kopibog I p. 722 : Under Dato Canestrøm 8/7 1723 andrager Willum
Gaas:"Saasom gj selv har været foraarsaget ved Guds naadige Bistand
at forestaa mit arvelig tilfaldne Gods og Patrenomium og gj iblandt andre
behørende Dokumenter savner min sal Faders Skjøde over Canestrøm Gaard
og Gods baade det som var udgifven af sal. Niels Christensen Hiermaal
saavel og af Hr. Raamand Holst, da som min formynder Sr. Jacob Mortensen
Schultz undskylder sig at samme Skjøder aldrig har været ham overladt
eller ved af dem at sige, saavel og hos Sorenskriveren Sig. Schrøder der
paaberaaber sig paa at alle Skifter tilhørende Dokumenter har været
velbr. Hr. Amtmand overleverede, hvilket ikke gjør mig liden Hinder udj
min Pretention paa Hr. Raadmand Holst" - beder sig meddelt "nogen
vis Underretning om overmeldte Skjøders Erholdelse saavel og af hvad
lovlig Motiver ved deres Høiformaaende Assistance kunde udvirkes til min
rettmessige Fordrings Afbetaling hos velbr Raadmand Holst" etc. = Hertil svarer Amtmanden blandt Andet: betræffende Stervboets Rætmessige Fordring hos Raadmand Holst i Trondhjem for de Skatter som efter det Høilovlige Rentecammers Ordre ere betalte af Cannestrøms Gaard for de Aar førend Sl. Anders Gaas blev den Eiende, da kan velbr. Hr. Raadmand Holst tilspørges ved en lovlig Insinuation om hand udj Mindelighed vil betale sin Contingent eller den attende Part deraf med Renter, kand ske at han efter det mig tilforne derom givne svar, skulde behage at accomodere sig dertil for at menegere Omkostningerne ved lang Proces. Kilde: Colllin |