Thue

Jacob Willumsen Thue	Foreldre Willum Robbertsen Thue og Død på Vestad 1711

Niels Hiardemaal Anders Clausen Gaas Elisabeth Willumsdtr. Thue Willum Robbertsen Thue Jacob Thue Løitnant Pristed	Niels Hiardemaal satt som forpakter på Kanestrøm til 1709, da gården ble solgt til den første upriviligerte eier proprietær Anders Clausen Gaas, som er stamfar for den her behandlede slekt. Hans skjøte på Kanestrøm skal være dat. 10/9 1709. Anders Gaas kom til Nordmøre fra Bergenskanten. Han var gift med Elisabeth Willumsdtr. Thue, en datter av kjøpmann Willum Robbertsen Thue, som døde på Molde i 1723. Hennes bror Jacob Thue var sorenskriver i Romsdal og døde på Vestad i 1711. En søster av henne var gift med Løitnant Pristed, som bodde på Fuglseth i Bolsø. Med seg til Kanestrøm hadde Anders Gaas "tre udi Bergenhus avlede børn", tre små gutter i alderen 7 til 1 år. Kilde: Årsskrift for ordmøre hsitorielag: Gaas-slekten på Nordmøre av WM Johannesen
Ludvig Iversen Munthe Iver Andersen Anna Kaasbøl Jacob Thue Løitnant Meldal Hans Myhre Anne Margrethe Fredrik Schelderup Anders Borch Munthe Sara Lund Jacob Lund	Et tegn paa at Molde trods Vanskelighederne ved at holde seg opp som Handelsplads dog øvede en sugende Tiltrækning som levested, er vel den i denne Generation foregaaende Indflytning af Repræsentanter for den mægtige Embeds- og Jordeier-Slægt paa Gjermundnes. Ludvig Iversen Munthe, Søn af Foged Iver Andersen paa Gjermundnes, var født sammesteds 1666; Navnet Munthe er antaget efter Moderen. Han gikk paa Skole i Trondhjem. I 1690 arvede han ved Opgjør efter Moderen 50 til 60 Gaarde i Romsdal til en samlet Værdi af 75 Voger (en Vog dengang = 200 Rdlr.) deriblandt Kringstad, Hjelset, Eide, Nedre Tokle, Sørsylte, Sandøen, Osen (i Sunds Otting) med Sagbrug. 10/10 1690 giftede han sig med Anna Kaasbøl, Datter af Magistratpræsoident K. i Trondhjem, og boede først en Tid paa Floviksholm i Veø, derefter paa Røvik i Bolsø til 1711, fra sistnævnte Aar paa Vestad, som han kjøbte efter Sorenskriver Jacob Thue, indtil han i 1727 solgte Vestad til Løitnant Meldal og flyttede til Molde, hvor han boede til sin Død 1735. Tolderembedet fratraadte han i 1732 til sin Svigersøn Hans Myhre, gift med hans Datter Anne Margrethe. Trods sine vidløftige Jordeiendomme synes han paa dette Tidspunkt at have været i Forlegenhed for Kontanter, eftersom han havde laant af Myhre til Opgjør af Toldregnskabet. Munthes Hus i Molde blev i 1752 efter Enkens Død solgt til Fredrik Schelderup for 576 Rdlr. Af Jordegodset havde han i sin Alderdom realiseret meget. Samtlige 5 Sønner blev Embedsmænd, deraf de 4 i Danmark; den yngste, Anders Borch Munthe, f. 1713 d. 1774, blev Kapellan i Akerø, senere Sognepræst i Bud. Han sad, trods Faderens store Rigdom paa Jordegods (den synes at være for en stor Del medgaaet til Sønnernes Uddannelse) i temmelig smaa Kaar, idet Indtægterne af hans Sognekald kun var 200 Rdlr. Enken (Sara Lund, Datter af Præsten i Akerø, Jacob Lund) flyttede til Molde, hvor hun døde i 1810. Kilde: J. A. Schneider: Molde og Romsdalen(1905)
Romsdal Tingbog 4 p. 104 : 1708 20/8 Niels Christensen Hiermaal Jacob Thue Otto Jacobsen Erik Lange Amtmand Nobel Capt. Brun Christopher Lem Kiell Stub Peder Johansen Anne Munthe Ludvig Iversen Nils Arentsen Cap. Catterbach Olluf Sjursen Anders Ingebrigtsen Hammervold	Romsdal Tingbog 4 p. 104 : 1708 20/8 blev af Niels Christensen Hiermaal forvalter over Canestrøm Gaard og Gods paa Normøre administreret en Extraret paa Molde Ladested - hvor de kgl. Majst. Sorenskriver udj Romsdals Fogderi Sr. Jacob Thue havde sin Tiltale til hederlig og vellærd Mand Hr. Otto Jacobsen, Capellan til Vedøens Menigheder formedelst han om Nattetider efter at Ljuset var slugt, og enhver sig fredeligen havde lagt til hvile med Hug og Slag hannem groveligen skal overfaldet udj Fogden Sr. Erik Langes brøllup paa Gjermenes den 7 Februar næstleden efter hans Suplique til velbr Hr. Cammerraad og Amtmand Nobel af 10 febr. om et Extrat ordinaire Ting og en upartisk Dommer dennem imellem at kjende etc Sorenskriveren lod læse en Beskikkelse til Capt. Brun, Studiousus Christopher Lem og Hr. Kiell Stub deres Sandhed at vilde tilstaa med deres Svar samme Dato. Noch lod Sorenskriveren lese en Beskikkelse til endel af Gjæsterne om hans Comportement i Bryllupet med deres Svar dat ut Supra - Udi Hr. Otto Jacobsens Fuldmægtiges Peder Johansens Hosværelse og paabøn blev Hr. Capit. Bruns skriftlig Vidnesbyrd for Retten liudelig oplæst. Madame Anne Munthe Sr. Ludvig Iversen indgaf et skriftlig Vidnesbyrd under hendes egen haand uden æed dat. Røvigen 12/8 1708. m.m. Nils Arentsen som er Cap. Chaterbags Tambur efter aflagde Eed blev tilspurgt af Sorenskriveren om hand ikke hørte at han begjærede Fred i sin Seng og havde Præsten hannem noget at tiltale kunde det ske i Morgen - ligesaa tilspurgte om ikke Hr. Otto overfaldt hannem i sit Leje alligevel han bad om Fred, men Præsten svarede vilde ej lade Sorenskriveren fred, men overfaldt ham i Sengen, men hvorledes det gik til kunde han ikke egentlig sige eftersom Lyset var slukt, til det 3dje Spurgte Sorenskriveren ham om han ikke saa at Cap. Brun tog Præsten fra sin Sæng og raabte efter Lys eller der skeer en Ulycke - hvortil han svarede det var sant nok. Capt. Catterbach lod ved sin Corporal Olluf Sjursen svare det han vidste intet af noget Clamerj førend Tamburen sagde ham det paa Sengen som han laa, stod derpaa op, gik ind paa Loftet til dennem, da var skriveren og præsten tilsammen paa Gulvet i Mørket, hvor han saa at Skriveren slog Hr. Otto overende i Hr. Cap. Bruns Seng og derpaa bad Catterbach at Brun vilde skille dem ad, hvilket han tilligemed Christopher Lem efterkom gik derpaa tilsengs og lagde sig - videre havde han ikke at sige. - Blev saaledes eragtet at saafremt Sagen efter Anledning af loven ikke kan fremmes. Ville Parterne møde for Præstens Verneting i Vedøens Præstegaard dj. 17/9, hvor da skal forhøres. - Præsten blev alvorlig et Forlig forevist, at afbede hos Sorenskriveren hans forseelse, igjen erklære ham og refundere hans Omkostning - det Hr. Otto ingenlunde vilde forstaa, men eskede en endelig Dom. I Dommen siges bl. Ander at "Vidnesbyrdene accorderer at Sorenskriveren i denne Forsamling har comporteret som en honet Mand til alles Fornøielse" - Præsten "har der tvertimod et meget slet Rygte for hans usømmelige Forhold baade imod Brudgommen og Gjesterne, hvilket forbeholdes til Vedkommendes loulige paatale for hans competent Forum til den geistlige Ret at Hr. Otto Jacobsen omsider for en ringe Question har toucheret Sorenskriveren med nærgaaende Skjeldsord der lettelig kundet foraarsage Klammerj, bør ikke at komme Hr. Sorenskriver Jacob Thue til præjudere paa hans gode Rygte i nogen Maader. - Men at Hr. Otto Jacobsen end ydermere har forøvet saadan grum Overlast om Nattetide overfaldt Sorenskriveren paa hans Seng og leje efterat Lyset var slukt og enhver sig fredeligen havde lagt til rollighed med hug og Slag bør Hr. Otto Jacobsen efter gjorte Irettesettelse at bøde til hans kgl. Majst. 3de 6 Lod Sølv - hvorimod Sorenskriveren derhos maatte søge Nødverge til at forsvare sig frikjendes for foegdens Irettesættelse i denne Sag. - Processens Omkostning til de 3de extraordinære Ting og tider 2de kostbare Reiser for Dommeren fra Nordmoer til Romsdalen udj fo.enskab a 5 rd. er 10 Rd for tidsspilde umage og 2de travaliereiser a 10 Rd. er 20 Rd. - Lensmændene og Laugrette for 2de Sessioner a 5 Rd. - er 10 Rd. - tilsammen 40 Rdlr. betaler Sagvolderen Hr. Otto Jacobsen tilligemed det mer at udrede 15 dager efter denne Doms louglige Anvissning under Exekution og Adfærd efter Loven, Til samme Extrating var Hr. Otto Jacobsen ogsaa stevnet at møde af Anders Ingebrigtsen Hammervold, som Præsten ogsaa havde overfaldt med Slag etc - ved en anden Anledning. Kilde: Collin
Romsdals Tingbog 4 p. 106 : 1708 17/9 Jacob Thue Jacob Messel	Romsdals Tingbog 4 p. 106 : 1708 17/9 holdtes et Extrating paa Holm i Rævens Ott. - hvor paa Sorenskriveren Jacob Thues Vegne mødte hans fuldmegtig Jacob Messel. Kilde: Collin
Romsdals Tingbog 4 p. 108 : 1709 5/9 Jacob Thue Jacob Messel	Romsdals Tingbog 4 p. 108 : 1709 5/9 mødte i Retten Sorenskriver Jacob Thues Tjener Jacob Messel. Kilde: Collin
Romsdals Tingbok 4 p. 1709 7/9 Niels Christian Aboe Hans Møller Amtmann Nobel Morten Nobel Christen Sæd Thue Peder Pedersen Selling	Romsdals Tingbok 4 p. 1709 7/9 kaldes Aboe konstituert Tolder. Kilde: Collin Konstituert sammen med Hans Møller som toller av amtmann Nobel da Thue ble suspendert. Han har avgivet Regnskab for Toldkammeret sammen med Hans Møller dette året. Etter Morten Nobel ble først Christen Sæd og så Niels Christian Aboe tollere i Molde. Aboe hadde tidligere vært tollbetjent, og ble senere forretningsmann, dels i Molde, dels på Vestnes. Han sluttet som toller uten å ha fått Peder Pedersen Selling dømt for tollsvik. Kilde: J. A. Schneider: Molde og Romsdalen (1905)