|
Anna
Pedersdatter Kaasbøl |
Foreldre Petter (Jensen?) Kaasbøl og Mille Eilertsdatter Schøller Gift med Ludvig
Iversen Munthe
|
|
Petter Kaasbøl Jens Kaasbøl Mille Eilertsdatter Schøller Eilert Schøller Eilert Gunhild Thomas Friis Nils Peder Katarina Henriksdtr. Bille Anna Ellen Truls Lauritsen Smith Susanna Kristian Friis Marcus Nissen Else Mille Elisabeth Kaspar Johanna |
Petter Kaasbøl fikk bestalling på stillingen som magistrat president den 27/11
1686 (NK bd. IV s. 103). Han fikk avskjed fra stillingen den 18/2 1693 (NK. bd.
V s. 193). Kaasbøl hadde vært fogd i Orkdal 1673-78 og brukte gården Tronsvold. I 1676 ble han også stiftsamtskriver i Trondheim. Denne stillingen kombinerte han med presidentvervet, men mistet begge stillingene i 1693. I følge skiftet etter ham eide han 68 spann jordegods i Trøndelag og Møre. Han eide også en bygård med grund verdsatt til 1700 rd. og eide også en annen bygård verdsatt til 352 rdl. Han eide også i avlsgården Devle. I skiftet nevnes bl.a. to sager på Draksten, bergparter 2/180 parter i Røros og 1/8 part i Løkken. Han hadde også et stort hus på verket hvor han bodde når han var der. Kaasbøl lå i en langvarig prosess med Müllers arvinger om at han skyldte dem 30000 riksdaler. Når det ble oppdaget at han hadde kassemangel i sin stilling og ikke kunne gjøre opp for seg ble han fratatt sine stillinger. Melchior Augustinussen sier i sine notater om han under februar måned i 1693 at:"Præsident Petter Kaasbøl, som i nogle aar laa i København og procederede mot Møllers arvinger mistede begge Bestillinger. Han døde selv i sin Arrest i København i Mai. Blev begraven i Helliggeist Kirke. Sic transit gloria mundi." Kaasbøl gikk altså konkurs og ved skifteoppgjøret etter han gjorde kongen krav på 20900 riksdaler. Det som ble igjen etter dette tok Kaasbøls andre kreditorer. Personalia Kilde: S. T. Dahl: Embetsmenn i Midt-Norge i tiden 1660-1700 |
|
Ludvig Iversen
Munthe Iver Andersen Anna Kaasbøl Jacob Thue Løitnant Meldal Hans Myhre Anne Margrete Fredrik Schelderup Anders Borch Munthe Sara Lund Jacob Lund |
Et tegn paa at Molde trods Vanskelighederne ved at holde seg opp som
Handelsplads dog øvede en sugende Tiltrækning som levested, er vel den i denne
Generation foregaaende Indflytning af Repræsentanter for den mægtige Embeds-
og Jordeier-Slægt paa Gjermundnes. Ludvig Iversen Munthe, Søn af Foged Iver
Andersen paa Gjermundnes, var født sammesteds 1666; Navnet Munthe er antaget
efter Moderen. Han gikk paa Skole i Trondhjem. I 1690 arvede han ved Opgjør
efter Moderen 50 til 60 Gaarde i Romsdal til en samlet Værdi af 75 Voger (en
Vog dengang = 200 Rdlr.) deriblandt Kringstad, Hjelset, Eide, Nedre Tokle,
Sørsylte, Sandøen, Osen (i Sunds Otting) med Sagbrug. 10/10 1690 giftede han
sig med Anna Kaasbøl, Datter af Magistratpræsoident K. i Trondhjem, og boede
først en Tid paa Floviksholm i Veø, derefter paa Røvik i Bolsø til 1711, fra
sistnævnte Aar paa Vestad, som han kjøbte efter Sorenskriver Jacob Thue,
indtil han i 1727 solgte Vestad til Løitnant Meldal og flyttede til Molde, hvor
han boede til sin Død 1735. Tolderembedet fratraadte han i 1732 til sin
Svigersøn Hans Myhre, gift med hans Datter Anne Margrethe. Trods sine
vidløftige Jordeiendomme synes han paa dette Tidspunkt at have været i
Forlegenhed for Kontanter, eftersom han havde laant af Myhre til Opgjør af
Toldregnskabet. Munthes Hus i Molde blev i 1752 efter Enkens Død solgt til
Fredrik Schelderup for 576 Rdlr. Af Jordegodset havde han i sin Alderdom
realiseret meget. Samtlige 5 Sønner blev Embedsmænd, deraf de 4 i Danmark; den
yngste, Anders Borch Munthe, f. 1713 d. 1774, blev Kapellan i Akerø, senere
Sognepræst i Bud. Han sad, trods Faderens store Rigdom paa Jordegods (den synes
at være for en stor Del medgaaet til Sønnernes Uddannelse) i temmelig smaa
Kaar, idet Indtægterne af hans Sognekald kun var 200 Rdlr. Enken (Sara Lund,
Datter af Præsten i Akerø, Jacob Lund) flyttede til Molde, hvor hun døde i
1810.
Kilde: J. A. Schneider: Molde og Romsdalen(1905) |
|
Romsdal Tingbog 4 p. 104 : 1708 20/8 Niels Christensen Hiermaal
|
Romsdal Tingbog 4 p. 104 : 1708 20/8 blev af Niels Christensen Hiermaal
forvalter over Canestrøm Gaard og Gods paa Normøre administreret en Extraret
paa Molde Ladested - hvor de kgl. Majst. Sorenskriver udj Romsdals Fogderi Sr.
Jacob Thue havde sin Tiltale til hederlig og vellærd Mand Hr. Otto Jacobsen,
Capellan til Vedøens Menigheder formedelst han om Nattetider efter at Ljuset
var slugt, og enhver sig fredeligen havde lagt til hvile med Hug og Slag hannem
groveligen skal overfaldet udj Fogden Sr. Erik Langes brøllup paa Gjermenes den
7 Februar næstleden efter hans Suplique til velbr Hr. Cammerraad og Amtmand
Nobel af 10 febr. om et Extrat ordinaire Ting og en upartisk Dommer dennem
imellem at kjende etc Sorenskriveren lod læse en Beskikkelse til Capt. Brun, Studiousus Christopher Lem og Hr. Kiell Stub deres Sandhed at vilde tilstaa med deres Svar samme Dato. Noch lod Sorenskriveren lese en Beskikkelse til endel af Gjæsterne om hans Comportement i Bryllupet med deres Svar dat ut Supra - Udi Hr. Otto Jacobsens Fuldmægtiges Peder Johansens Hosværelse og paabøn blev Hr. Capit. Bruns skriftlig Vidnesbyrd for Retten liudelig oplæst. Madame Anne Munthe Sr. Ludvig Iversen indgaf et skriftlig Vidnesbyrd under hendes egen haand uden æed dat. Røvigen 12/8 1708. m.m. Nils Arentsen som er Cap. Chaterbags Tambur efter aflagde Eed blev tilspurgt af Sorenskriveren om hand ikke hørte at han begjærede Fred i sin Seng og havde Præsten hannem noget at tiltale kunde det ske i Morgen - ligesaa tilspurgte om ikke Hr. Otto overfaldt hannem i sit Leje alligevel han bad om Fred, men Præsten svarede vilde ej lade Sorenskriveren fred, men overfaldt ham i Sengen, men hvorledes det gik til kunde han ikke egentlig sige eftersom Lyset var slukt, til det 3dje Spurgte Sorenskriveren ham om han ikke saa at Cap. Brun tog Præsten fra sin Sæng og raabte efter Lys eller der skeer en Ulycke - hvortil han svarede det var sant nok. Capt. Catterbach lod ved sin Corporal Olluf Sjursen svare det han vidste intet af noget Clamerj førend Tamburen sagde ham det paa Sengen som han laa, stod derpaa op, gik ind paa Loftet til dennem, da var skriveren og præsten tilsammen paa Gulvet i Mørket, hvor han saa at Skriveren slog Hr. Otto overende i Hr. Cap. Bruns Seng og derpaa bad Catterbach at Brun vilde skille dem ad, hvilket han tilligemed Christopher Lem efterkom gik derpaa tilsengs og lagde sig - videre havde han ikke at sige. - Blev saaledes eragtet at saafremt Sagen efter Anledning af loven ikke kan fremmes. Ville Parterne møde for Præstens Verneting i Vedøens Præstegaard dj. 17/9, hvor da skal forhøres. - Præsten blev alvorlig et Forlig forevist, at afbede hos Sorenskriveren hans forseelse, igjen erklære ham og refundere hans Omkostning - det Hr. Otto ingenlunde vilde forstaa, men eskede en endelig Dom. I Dommen siges bl. Ander at "Vidnesbyrdene accorderer at Sorenskriveren i denne Forsamling har comporteret som en honet Mand til alles Fornøielse" - Præsten "har der tvertimod et meget slet Rygte for hans usømmelige Forhold baade imod Brudgommen og Gjesterne, hvilket forbeholdes til Vedkommendes loulige paatale for hans competent Forum til den geistlige Ret at Hr. Otto Jacobsen omsider for en ringe Question har toucheret Sorenskriveren med nærgaaende Skjeldsord der lettelig kundet foraarsage Klammerj, bør ikke at komme Hr. Sorenskriver Jacob Thue til præjudere paa hans gode Rygte i nogen Maader. - Men at Hr. Otto Jacobsen end ydermere har forøvet saadan grum Overlast om Nattetide overfaldt Sorenskriveren paa hans Seng og leje efterat Lyset var slukt og enhver sig fredeligen havde lagt til rollighed med hug og Slag bør Hr. Otto Jacobsen efter gjorte Irettesettelse at bøde til hans kgl. Majst. 3de 6 Lod Sølv - hvorimod Sorenskriveren derhos maatte søge Nødverge til at forsvare sig frikjendes for foegdens Irettesættelse i denne Sag. - Processens Omkostning til de 3de extraordinære Ting og tider 2de kostbare Reiser for Dommeren fra Nordmoer til Romsdalen udj fo.enskab a 5 rd. er 10 Rd for tidsspilde umage og 2de travaliereiser a 10 Rd. er 20 Rd. - Lensmændene og Laugrette for 2de Sessioner a 5 Rd. - er 10 Rd. - tilsammen 40 Rdlr. betaler Sagvolderen Hr. Otto Jacobsen tilligemed det mer at udrede 15 dager efter denne Doms louglige Anvissning under Exekution og Adfærd efter Loven, Til samme Extrating var Hr. Otto Jacobsen ogsaa stevnet at møde af Anders Ingebrigtsen Hammervold, som Præsten ogsaa havde overfaldt med Slag etc - ved en anden Anledning. Kilde: Collin |