Pedersen

Gift ca. 1587 med Margrethe Pedersdatter
a. Peder
b. Margrete
c. Melchior
d. Anna
e. Ahlet
f. Grete
g. Petter
h. Inger
i. Adrian
j. Jens
k. Kristine?

Død 07.09.1633

Peder lbsønn
Anna Pedersdotter
Hendrich Gyldenstiern
Fru Jytte
Axel Viffuert
Hendrich Gysebeer
Jørgen Bildis
Hans Offesøn
Jacob Huidfeldt
Christian Frises
Otto Brocken huus
Margrete Peders Datter
Friederich Rosenkrants
Siffvert Beck
Sthen Bilde
Jon Robertzøn
Margrethe Jacobsdatter
Melchior Jacobsøn
Milde Odensdotter
Truels Hansson
Anna Jacobsdatter
Baltzer Jenssøn Kare
Ahlet Jacobsdatter
Matthiis Torcelson Holst
Grete Jacobsdatter
Petter Jacobsen
Anna Jonsdotter
Aders Iffuersøn
Inger Jacobsdatter
Adrian Jacobsen
Milde Hansdatter
Jens Jacobsen
Anna Jacobsdatter
Kristine Jacobsdatter
Carsten Jacobsen

     Af Den Rette Siælens Fryd offuer den Gode Hvrde Throfaste Veyvisere oc Riige Vert- Aff den III Konning Oavids Psalme Huilken udi Thrundhiems Dom Kiercke den 8. sept. Aar 1633 bleff forklaret Der den Årlige og Velacte oc nu Salige Mands Jacob Pederson Fordum Lougmand udi Thrundhiems Lhen oc Jemtland hans Liig bleff en hæderlig begraffuelse effter den Christelige Viis bestæiget aff M. C. S. Past. loci.

     Erlig Viis oc Velact Mands S. Jacob Pederson fordum Lougmand ger i Thrundhiems Lehn oc Jempteland Erlige herkomst Christelige Leffnet oc Salige Affsked fra denne Verden.
     Denne Salige Mand Jacob Pederson huis Legem wii haffue leedsaget til sit rette Huilested var Bomfød i Vammenby i Nørre Lyng Herrit i Jylland Aar 1536 aff erlige oc Gudfryctige Ecte
Foreldre: Faderen Erlige oc Velact Mand Peder lbson Herritz Fouget i forbemelte Herrit Moderen den Ærlig.og Gudfrvctig Quinde Anna Pedersdotter der med Gud haffde deris Ectestand med denne Vnge son som vaar en i blant Tolf Børn Velsignet offrede de hannem HErren igjen oc det først ved Bønen dernæst udj Daaben oc omsider ved optuctelsen i den sande Guds Fryct baade hiemme i Husit indtil han var tolff aar gammel oc siden p Viborrig i Skriffue oc Regne Schole i fire Aar att hand saaledis aff vngdommen kunde lære at frycte Gud huor met Foræaeldrene beuiser Børnene en større Tieniste end de dennem stor Rigdom Guld oc Grønne Skoffue efterlader thi aff Herrens Fryct haffuer de den største
fordel i lengden: Huorfor Tobias trøstede sin søn oc sage: Sørge iccun min søn wii ere vel Fattige folck men wii skuller faa meget Gods dersom vi Frycte Gud fly Synden oc giøre got. Men der nu denne Salige Mand var kommen til denne Alder vilde hans S. Forældre at han skulle begiffue sig paa andre Steder der at see oc lære det som hannem i Fremtiden kunde være Tienligst er saa kommen først udi Tieniste metErIig oc Velbyrdig Mand Hendrich Gvldenstiem paa Veitskylde Closter huilken Velb. Mand der hand haffde hafft hannem i sin Tieniste udi 2 aar beskicede hand hanem at tiene sin Velb. Moder Fru Jvtte som den tid haffde Vestervig Closter i Forlæning der hand hafde været hos den Velb. Frue paa it Aars tid bleff hand forskrfuen til Axel Viffuert paa Riberhus oc tiente den Velb. Mand for en Liffdreng paa.3 aars tid. Er saa met sin gode Affsked kommen him til-sine Forældre huilcke skickede hannem til Lvbeck paa 3 aars tid der han nu var øffuet udi det Tvdske Sprock oc skriffuen begaff hand sig til Rostock i Tieniste met en Borger Hendrich Gysebeer oc tiente hannem udi 5 aar der hand nu actede at ville forreise hiem er hand udi Stralsund kommen til Velbyrdig Jørgen Bildis Fouget i Melstaherrit hos huilken hand bleff i 2 aar. Begaff sig saa hiemtil sine Forældre oc der hans Fader Iveed Døden hannem frafald forreiiste hand (effter at hand haffe værit hiemme it aar) til Trundhiem oc bleff hos W. Hans Offesen paa it aars tid indtil Velbyrdig Mand Jacob Huidtfel som var reist ned til Danmarck kom op til Lehnet huilken antog hannem udi sin tieniste oc skickede hannem ned til Berritzpaard i Lolland hour hand var Fouget i 2 aar. Men der Velbyrdig Jacob Huitfeldt kom til Danmarck sin gaard at besøge oc befandt hans Troskab oc Flittighed haffuer hand været hans Velbyrdigted Følgeactig til Trundhiem igien oc bleff satt til Fouget paa' l'rundhiems gaard hour hand var 3 aars tid oc siden effter den Velb. Mands dødelige Affgang i Velbyrdig Cristian Frises til oc udi samme BestelIfng i 3 aar. Der nu denne Salige Herre hafde for faret oc befunden hans Skickelighed oc Forstand betroede hand hannen til at være Forvalter- offuer Rumsdals Lehn som Velbyrdig Otto Brocken huus til Veldersloff hafde i Forlenlng.
     Som hand nu var kommen til vis Bolig oc tilhold gaff Gud hannem Sind til det Hellige oc Hederlige Ecteskab huorfor hand befriede sig en Erlig og Gudfryctig Pige til Hustru ved Naffn Margrete Peders Daatter nu Salig hos HErren og met hende leffuet hand i it Erligt og Kierligy Ekteskab udi 34 aar udi denne stand velsignede Gud hannem synderligen først med en dydig Viis oc Gudfryctig Hustru derrnæst met 7 Sønner oc 7 Døttre huilcke sine Børns ynske!ig opvext oc lyckelig Velfart met menge
Børnebørr hand icke uden Stor Glæde i denne sin høye Alder seet haffuer, trende aff sønnene ere vandrede i Veyen for Faderen. Derforuden haffuer oc Gud hannem rigeligen oc Rundeligen met sit Erige Ophold til sin Døds Dag forsørget oc forsiunet. Midlertid haffuer hand tient disse Velbyrdige Mænd, S. Otte Brockenhuus for Fouget i Rumsdal i 9 aar. Velbyrdige Friderich Rosenkrants offuer Gidske Godtz Forvalter j 4 arr. Velbyrdig. Siffvert Beck offuer samme Godtz i fulde 10 aar.
     Medlertid haffde han Søndmøers Faugderi udi 3 Aar. Tog saa sin affsked oc Forloff bleff der efter aff Velbvrdig Sthen Bilde beskicket til Fouget offuer Rumsdalen ipjen udi 7 aar udi huilcke
Velbvrdige Marids Tieniste hand Sig saa haffuer forholdet at hand met Gunst er erføffuet oc saa omsider til høijere Bestilling vaceret og  kaldet: Som var at han den 7 Sept. Anno 1609 bekom vor Allernaadigste Herris oc Kongis Breff oc Befaling paa Thrundhiems Laugstol huilcken vanskelig Bestilling hand udi 14 Aar Erligen oc  Christeligen oc vell haffde forrestaaet oc betient. Men der Gud nu haffde kaldet hans Salipe Hustru Margrete Pedersdatter oc hand paa samme tid var falden udi en hefftig Siugdom da for same sin Suaghed høve Alder oc store Sorg haffuer hand ladet anmode den Høye Øffrighed om Dimission oc forloff fra det besuerlige Domer Embede huikcket hand oc naadigst haffde erlanget oc forhuærffuet..
Siden haffuer hand aff sin kiære Suoger Erlig og Velact Mand Jon Robertzon nu Borgermester her udi Trundhiem oc aff sin kiære Daatter Erlig oc Gudfryctig Quinde Margrete Jacobs Daatter været begiærindis at de som den tid paa Deris Gaard i Nummedalen haffde tilholdet vilde hannem tit Tieniste forføye Sig hid til Byen oc paa sig tage Husholdnings Omhu paa det hand fra saadant erlediget kunde nu Roligere tiene Gud som er icke heller aff denne Salige Mand forsømt. Huilket Vidnesbyrd saa vijt hans Erlige Rvckte effter hans død for Børn oc effterkommere som den bedste eftertale udfordrer jeg ey allene for min ringe Person som der Christen Kiercke paa dette Sted i nogle aar uverdeligen betient haffuer veed i al Sandhed at efftersige men det er den gandske Meenighed bekant at hand var den første i HErrens Hus oc den sidste derfra icke alleniste paa Sabatheme men endocsaa i Vugeprædickener hour udi hand oc bleff varactig indtill 8 Dage ungefærlig for hand skildis her fra. oc Siugdommen hannem det da tormeente. Men der hand nu befant aff'tegemens tilvoxindis Suaghed ja saa godt som i Sindet var forvisset at hand icke ret lenge sKulde-betyngis med det Dødelige Legeme begierede hand aff sin forbemelte Souger oc Daatter at de vilde nu tøffue saa lenge hos hannem indtil de kunde gjøre hannem den sidste ære oc tieneste met hans Legemis bestedelse til Jorden huilket oc skeede thi den 28 Augusti begynte siugdommen at gribe hannem for alvore an men der hard dagen derefter stod op oc iførde sig vilde da gaa som hand pleyede i sit Kammer derat giøre sine bønner bleff hand betagen met øynenes dumhed oc saadan  Legemens Skielffuelse at hiand huerken var mectig at holde Bogen i Haanden ey heller kunde skielne Ordene vilde derfor at hans Daatter forbem. Margrete skulle læse hannem Bønene for men Saugheden formeente hannem saa tenge at holde sig fra Sengen oc der hand nu formerckte Tiden icke at vere langt borte lod hand fordre min medbroder i Ordet til sig Hæderlig oc Vellært Mand H. Mickel Villatzon der paa Embedens vegne skulle meddele hannem det Høyværdige Sacramente oc styrcke hannem til Reysen met HErrens Ord huor til den S. Mand sig ret Gudeligen hafde beredt thi endog hand var meget Suag saa vilde hand dog huerken ligge eller sidde men met bøyede knæ i klæderne iført annamme sin Frelseris Christi Sande Legem oc dvrebar Blod oc formedelst Legemens Amectighed lod sig aff andre dertil hielpis: thi dend Salige Mand forrettede alltid sin Bict met en synderlig Andact oc gaff med udvortis Geberder tilkiende at hand vel
viste sig paa det sted icke saa meget met it Syndigt oc Dødeligt Menniske en ringe Ordens Tienere at haffue at bestlile at hand jo haffde mere met Gud den Helligste oc Retferdigste oc der hand var nu saa paa Siælens vegne bestyrket laa hand stille i sin Gudelige Andact i Bøn oc Paakaldelse met god Forstand indtil dend 3. September ved slett om Afftenen oc da hensoff hand sacteligen i HErren effterat hand var bleffuen mot oc træt aff Verden oc haffde naaet en stor oc høv alder nemlig 97
aar hans Siæl glædes hos Gud Legemet huiler til Dommens Dag oc da met andre Vdvalde til Evig Hellighed skal opstaa huor til oc hielpe Gud for sin elsklige Søns JEsu Cristi skyld
Amen.

     På originalmanuskriptets bakside er skrevet:
     Hederlig, Erlige oc Velacte Mand, Met deris ærlige oc Gudfrvctige Hustrue:
     Jon Robertzon udi Trundhiem met sin kiære Hustru Margrete Jacobsdotter. Borgermester udi Trundhiem.
     hrr. Melchior Jacobsøn sogneprest til Hitterens Prestegield kiære Hustru Milde Odensdotter.
     Truels Hanssøn Raadmand udi Trundhiem met sin kiære Hustru Anna Jacobsdotter.
     Baltzer Jenssøn Kare met sin kiære Hustru Ahlet Jacobsdtr. 
     Matthiis Torcelson Holst K. M. Fouget offuer Senien i Nordlanden met sin kiære Hustru Grete Jacobsdotter.
     Petter Jacobsøn K. M. Fouget offuer Heljeland met sin kiære Hustru Anna Jonsdotter.
     Anders Iffuersøn Fauget udi Rumsdall met sin kiære Hustru Inger Jacobsdaatter.
     Adrian Jacobson met sin kiære Hustru Milde Hansdotter.
     Jens Jacobson K. M. Fouget udi Laufoden.
     Saa oc Erlige oc Gudfryctige Anna Jacobsdaatter S. Anders  Iffuersøn fordum Gidche Godsis Forvalter Efterleffuerske.
     Kristine Jacobsdotter S. Carsten Jacobsson fordum K: M: Fouget i Stjørdalen Effterleffuerske.
     Alle salig Jacob Pedersøns oc Margrete Pedersdaatters Børn oc Suogere, Mine tilforladende gode Venner Lyche oc Salighed aff Gvd.

I Jacob Nielsens Protocoll over Trondhiems by samt Ebbe Carsten Tønders Fortegnelse over dens Civile Betjenter med nogle Antegnelser Ms. 4fo 383 i Universitetsbiblioteket fmnes flg:
     Jacob Pedersen fø i Jylland, død d. 3. Sept. 1633 gl. 97 aar. Enkemand 11 aar, gift 35 uger. 14 aar Laugmand, havde 14 Børn, 7 sønner, 7 døtre. Var her d. 13. Nov. 1614, ligesaa d. 30 oct. 1623. To af hds. Sønner nævnes sc. (1) Hr. Melcbior Jacobsen i Hevne. (2) Peder Jacobsen. Hands kone Margrete Pedersdatter død d. 12 Dec. 1622, 66 Aar gml. Vid. Skiøning p. 207.

Kilde: Herlof Grüner: Lagmann Jacob Pedersen i Romsdal sogelags årsskrift

Kilde: S. T. Dahl:Embetsmenn i Midt-Norge i tiden 1536-1660

Kilde: Otto R. Grüner: Hollendertida i Romsdal s. 46

Kilde: Otto R. Grüner: Hollendertida i Romsdal s. 45

Jacob Pedersen
Bent Schrøder
Hermann Momme

Kilde: Otto R. Grüner: Hollendertida i Romsdal

Hermann Momme
Jacob Pedersen
Nils Arctander
Hustru Anne på Våge
Bernt Schrøder
Peder Schrøder 

Kilde: Otto R. Grüner: Hollendertida i Romsdal

Knud Jensen
Jacob Pedersen

Kilde: Otto R. Grüner: Hollendertida i Romsdal s. 45

Jacob Pedersen
Hermann Momme
Arild Olsen

Kilde: Otto R. Grüner: Hollendertida i Romsdal

Hermann Momme
Erich på Vestnes
Hanns Nielsen
Knud Jensen
Jacob Pedersen
Kordt Guldsmed
Zacharias Holck
Johan Mumme
Joris Engelskmann
Mads Pedersen
Arild Olsen
Anders Iversen

Jacob Pedersen har nok selv befrakta skuter og vært eier av ladning, mens de andre har bare vært selgere.

Ved den ene skuta som Jacob Pedersen selger til, står det anført at den kom fra Trondheim og hadde betalt rorstoll der. Jacob Pedersen satt som lagmann i Trondheim, og han har da  sendt skuta ned til Romsdal. Urimelig var det ikke at den var befrakta av ham.

Kilde: Otto R. Grüner: Hollendertida i Romsdal s. 42f